Efter kinesisk trussel: Myndigheder gør klar til krig

Striden om den kinesiske republik Taiwan fortsætter, selvom alles øjne er rettet mod krigen mellem Ukraine og Rusland. Nu har borgerne fået adgang til landets første krigshåndbog

Myndighederne i Taiwan har udsendt landets første krigshåndbog. Foto: Ng Han Guan
Myndighederne i Taiwan har udsendt landets første krigshåndbog. Foto: Ng Han Guan
Følg Krig & katastrofer

Der er endnu ikke en væbnet konflikt mellem Kina og Taiwan, alligevel har myndighederne i Taiwan udgivet landets første krigshåndbog til borgerne.

I håndbogen kan taiwanerne gennem deres smartphones blive klogere på, hvor de kan søge ophold i tilfælde af bombning, steder, hvor man kan få mad og drikke, og tips til at lave førstehjælpstasker.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi tilbyder information om, hvordan borgerne kan handle ved militære kriser og mulige katastrofer i fremtiden, siger Liu Tai-yi fra Taiwans forsvarsmobilisering.

Håndbogen har hentet inspiration fra guides i Sverige og Japan og vil løbende blive opdateret med information om sheltere, hospitaler og butikker, som kan være en hjælp i en krigssituaiton.

Krigen i Ukraine sætter skub i tingene
Den taiwanske krigshåndbog har været undervejs i en rum tid - selv før invasionen i Ukraine.

Men russernes angreb har sat gang i diskussionen om, hvordan Taiwan vil blive påvirket af situationen, og derfor også en diskussion om, hvordan landet kan forberede sig, hvis det skulle komme til væbnet krig med Kina.

Under Kinas indflydelse
Striden mellem Kina og Taiwan går langt tilbage, men overordnet set handler konflikten mellem landene om, hvorvidt Taiwan er en selvstændig stat eller ej.

Kina ser Taiwan som en løsrevet kinesisk stat, som landet ønsker at få under kontrol igen. Hvor Taiwan ser sig selv som en suveræn stat, hvilket ikke er anerkendt af det internationale samfund.

Landene har haft hver deres regeringer siden 1949, hvor afslutningen på den kinesiske borgerkrig fandt sted.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+