Efter monsterbrand: Nu begraves Californien i mudder

Mindst 13 mennesker har mistet livet i mudderskred i det sydlige Californien, oplyser myndighederne

Redningsfolk forsøger at genoplive et barn i ambulancen. Der er ingen oplysninger om, hvorvidt barnet overlevede. Foto: AP
Redningsfolk forsøger at genoplive et barn i ambulancen. Der er ingen oplysninger om, hvorvidt barnet overlevede. Foto: AP

Et uvejr med kraftig nedbør har udløst mudderskred, der har kostet menneskeliv og ødelagt adskillige ejendomme i Californien.

Hårdest ramt er velhaverbyen Montecito nord for Los Angeles, der blandt andet er hjem for Oprah Winfrey, Rob Lowe og Ellen DeGeneres.

Den værste nedbør ramte tidligt tirsdag morgen. På bare fem minutter modtog Montecito 20 mm regn.

- Helvede brød løs, siger den lokale tandlæge Peter Hartmann til Associated Press.

Politiet: 13 dødsfald
Regnvejret udløste oversvømmelser og mudderskred. Flere huse og køretøjer blev knust. Mindst 13 personer meldes dræbt, mens 25 andre er kvæstet.

- Vi er kede af at oplyse, at denne hændelse indtil videre har resulteret i 13 dødsfald, siger Bill Brown, der er sherif i Santa Barbara County.

Hotellet The Montecito Inn blev ramt af store mængder mudder. Foto: AP
Hotellet The Montecito Inn blev ramt af store mængder mudder. Foto: AP
 

Velhaverbyen er blevet dækket af mudder. Foto: AP
Velhaverbyen er blevet dækket af mudder. Foto: AP

En lastvogn sidder fast i mudderet på Highway 101 i Montecito. Foto: AP
En lastvogn sidder fast i mudderet på Highway 101 i Montecito. Foto: AP

Roy og Theresa Rohter sov i deres hjem, da det blev revet væk af mudder. Foto: AP
Roy og Theresa Rohter sov i deres hjem, da det blev revet væk af mudder. Foto: AP

Første identificerede dødsoffer er Roy Rohter, der var med til at grundlægge en katolsk skole i Ventura.

- Roy var en stærk tilhænger af skolen og en mentor for mig personligt, siger skolens rektor Michael Van Hecke til Associated Press.

Rohters kone, Theresa, blev reddet af brandfolk og er indlagt på hospitalet med benbrud.

Afviser evakuering
Tusindvis af borgere i regionen blev tirsdag bedt om at lade sig evakuere, men kun 10-15 procent adlød anmodningen, oplyser myndighederne.

Mudder på vejen i Sun Valley-kvarteret i Los Angeles County. Foto: AP
Mudder på vejen i Sun Valley-kvarteret i Los Angeles County. Foto: AP
 

Redningsfolk leder efter overlevende på Olive Mill Road i Montecito. Foto: AP
Redningsfolk leder efter overlevende på Olive Mill Road i Montecito. Foto: AP

 Foto: AP
Foto: AP

En kvinde reddes af helikopter, efter at hun blev overrasket af vandmasserne. Foto: AP
En kvinde reddes af helikopter, efter at hun blev overrasket af vandmasserne. Foto: AP

Mudderskredet rev store sten løs. Foto: AP
Mudderskredet rev store sten løs. Foto: AP
 

For en måned siden var Montecito og det øvrige Santa Barbara County plaget af en rekordstor skovbrand.

Netop ildebranden har gjort området sårbar over for mudderskred. Det skyldes blandt andet, at de afsvedne og forkullede bjergarealer ikke absorberer nedbør videre godt.

Skovbranden, der blev døbt Thomas-branden, var den største i Californien, siden man begyndte at måle skovbrande i 1932.

Da branden var på sit værste, blev 100.000 mennesker bedt om at evakuere.

1 af 2 Et uvejr med kraftig nedbør ramte det sydlige Californien. Foto: AP
2 af 2 Redningsfolk forsøger at genoplive et barn i ambulancen. Der er ingen oplysninger om, hvorvidt barnet overlevede. Foto: AP
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen