Efter voldsomt vulkanudbrud: Skader skal undersøges

Et voldsomt vulkanudbrud sendte i weekenden en tsunami ind over Tonga. Nu sendes der fly til området for at undersøge omfanget af skader

Følg Krig & katastrofer

Opdatering mandag kl. 03.30:

Natten til mandag dansk tid var der meldinger om endnu et vulkanudbrud i Tonga.

Det meddelte nyhedsbureauet AFP.

Dette blev dog trukket tilbage.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

I weekenden oplevede Tonga et voldsomt vulkanudbrud under havets overflade fra vulkanen Hunga-Tonga-Hunga-Ha'apai, som førte til advarsler om tsunamier i flere lande, herunder New Zealand, Chile, Australien og Japan.

Selve trykbølgen fra udbruddet nåede ifølge DMI Danmark - to gange endda.

Truslen om yderligere tsunamier i Stillehavet blev søndag afblæst.

Manglende telefon- og internetforbindelse på Tonga har gjort det svært at klarlægge omfang af skaderne.

Et fly fra New Zealands forsvar er derfor sendt afsted. Det skal undersøge skaderne på de mange øer i Tonga, som man endnu ikke har hørt fra. Der er omkring 170 øer i Tonga, hvoraf 36 er beboede.

Et fly fra Australien forventes også at blive sendt afsted for at undersøge ødelæggelserne på Tongas infrastruktur, herunder veje, havne og elledninger.

- En forfærdelig tid

En newzealandsk embedsmand i Tonga, Peter Lund, skriver på Facebook, at internettet er nede i øriget, da undersøiske kabler er gået i stykker.

Lund, der er baseret i hovedstaden Nuku'alofa, oplyser videre, at en satellitforbindelse kun var tilgængelig for embedsmænd, og at mobiltelefoner fungerer lokalt, men ikke internationalt.

- Det har været en forfærdelig tid, men Nuku'alofa står stadig, og elektriciteten er blevet genoprettet i mange hjem, skriver han.

Han skriver videre, at det store oprydningsarbejde vil finde sted i denne uge, og at vulkanaske har dækket det meste af hovedstaden.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+