Egypten: Signaler fra Middelhavet er nok fra styrtet fly

Man har opfanget signaler, der kan være fra nedstyrtet EgyptAir-flys sorte bokse, oplyser kilder i Egypten

Lydoptagelserne her er optaget kort inden styrtet. (Video: AP)

Et fransk skib menes at have opsnappet signaler fra en sort boks på et EgyptAir-fly, som styrtede i Middelhavet 19. maj.

Det oplyser en unavngiven kilde i Egypten ifølge flere internationale nyhedsbureauer.

Signalet kommer angiveligt fra et sted dybt i havet.

Alle 66 personer om bord på passagerflyet blev dræbt, da det styrtede ned på vej fra Paris til Kairo natten til torsdag 19. maj.

Se også: EgyptAir hyrer udenlandske firmaer til at finde sorte bokse

Se også: Pilot fandt ingen fejl på Egypten-fly inden styrtet

Venner og pårørende har identificeret flere af mennesker, som var ombord på det nedstyrtede MS804. (Collage af Ekstra Bladet) Krig & katastrofer - 21. maj. 2016 - kl. 11:50 De var ombord på det nedstyrtede Egyptair-fly

Flyets sorte bokse ventes at kunne gøre efterforskerne klogere på årsagen.

Skibet "La Place" forlod torsdag i sidste uge den franske middelhavsø Korsika med to efterforskere fra det franske sikkerhedsorgan for luftfart (BEA) om bord.

Fartøjet er udstyret med tre detektorer, som kan opfange signaler fra de sorte bokse.

Sorte bokse udsender normalt kun signaler i op til en måned efter et styrt.

Her er nogle af de vragrester, man fandt efterfølgende (Vodeo. AP).

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere