Ekspert om bro-katastrofe: Regn kan være skyld i kollaps

Jan Karlshøj, sektionsleder i DTU-byg, er stærkt forundret over italiensk motorvejsbros dødbringende sammenstyrtning. 'Det burde ikke kunne ske', siger han.

En total bro-sammenstyrtning som den der før middag udløste storalarm i den italienske by Genova 'burde ikke kunne ske'. Det forklarer ingeniør Jan Karlshøj, sektionsleder på Danmarks Tekniske Universitets (DTU) institut for byggeri og anlæg. Foto: Ritzau Scanpix
En total bro-sammenstyrtning som den der før middag udløste storalarm i den italienske by Genova 'burde ikke kunne ske'. Det forklarer ingeniør Jan Karlshøj, sektionsleder på Danmarks Tekniske Universitets (DTU) institut for byggeri og anlæg. Foto: Ritzau Scanpix

- Et kollaps i den størrelsesorden burde ikke kunne ske. Det er meget overraskende.

Det konstaterer ingeniør Jan Karlshøj, sektionsleder for DTU-byg i København i en umiddelbar reaktion på en A10-motorvejsbros sammenstyrtning over et shoppingcenter i Genova før middag.

Som så flere andre eksperter i bro-konstruktioner har han svært ved at forklare, hvorfor en af broens tre pyloner eller bukke pludselig styrtede i grus og rev 80 meter af kørebanen og et stort antal køretøjer med sig.

- Det video-materiale, vi har set, giver ikke så meget, og man skal være meget påpasselig med at sige noget med sikkerhed nu. Men et af problemerne kan være, at den seneste tids regnfald og voldsomme uvejr kan have give korrosioner og undermineret hele fundamentet under broen, forklarer Jan Karlshøj.

Redningsfolk kæmper for at finde overlevende efter motorvejsbroens kollaps. Foto: Luca Zennaro/AP
Redningsfolk kæmper for at finde overlevende efter motorvejsbroens kollaps. Foto: Luca Zennaro/AP

Den danske ingeniør hæfter sig dog ved, at fundamentet ser ud til at stå sikkert på jorden.

Jan Karlshøj mener, det kan have været udslagsgivende, men at kollapset også må have en mere grundlæggende årsag.

- Bro-faget burde kunne tåle, at en af pylonerne forsvinder, men måske kan et eller flere af de kabler, der er med til at bære konstruktionen også være ramt af korrosion (nedslidning, red.), siger Jan Karslhøj.

Han vil ikke afvise, at det kan have spillet en nedbrydende rolle, at broen er opført helt tilbage i 1967.

- Jern og stål indstøbt i beton ruster ikke, men der kan have været revner, hvor vand kunne løbe ind og få det til at ruste. Men det må de undersøgelser, der kommer nu, vise, siger Jan Karlshøj.

Jan Karlshøj, ingeniør og sektionsleder på DTU, vurderer, at den seneste tids voldsomme uvejr og regnfald over det nordlige Italien, kan have fået Morandi-broens fundament til at kollapse. Foto: DTU.
Jan Karlshøj, ingeniør og sektionsleder på DTU, vurderer, at den seneste tids voldsomme uvejr og regnfald over det nordlige Italien, kan have fået Morandi-broens fundament til at kollapse. Foto: DTU.

Jan Karlshøj gør opmærksom på, at broer over hele verden opfattes som 'samfundskritiske', fordi de kan koste menneskeliv i stort omfang og udløse store offentlige udgifter, hvis de styrter sammen.

Et resultat af det er, at der også i Italien er høje krav til broers vedligeholdelse. Ifølge den italienske avis La Republicca har der da også være en del reparationer og element-udsiftninger på broen gennem årene

Morandi-broen i Genova er 1182 meter lang og vejbanen 45 meter lang. De tre pyloner var hver især 90 meter lange. I Italien har den fået øgenavnet Brooklyn Bridge, fordi den ligner den kendte bro i New York.

Mindst 22 døde efter motorvejsbro er kollapset i Genova

Motorvejsbroen er ifølge nyhedsbureauet Ansa, bygget i 1960. Foto: Vigili del fuoco 112 - 14. aug. 2018 - kl. 15:02 Her kollapser broen i Genova

 

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen