Annonce:
Annonce:

Ekspert om dansk F-16-bidrag: - Et stort pres

F-16-jagerfly har i lang tid stået højt på Zelenskyjs ønskeseddel. Fredag så en 'F-16-koalition' så dagens lys - men danske bidrag bliver nok begrænset, lyder det fra ekspert

Dansk deltagelse kan trække tunge veksler på en i forvejen presset struktur, mener forsvarsanalytiker. Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste
Dansk deltagelse kan trække tunge veksler på en i forvejen presset struktur, mener forsvarsanalytiker. Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Våben er sendt fra Vesten til det krigshærgede Ukraine i en lind strøm, siden Ruslands fuldbyrdede invasion 24. februar 2022.

Men især de amerikanske F-16-fly, som en række europæiske lande har i arsenalet, har stået højt på præsident Zelenskyjs ønskeseddel.

Fredag meldte fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), så ud, at Danmark ville iværksætte træning af ukrainske piloter på flyene. Samtidig åbnede ministeren for at 'diskutere' donationer af danske F-16-fly med Folketinget og Udenrigspolitisk Nævn over for TV 2.

'Diskussion' i Folketinget og Udenrigspolitisk Nævn skal afgøre om danske F-16-fly doneres til Ukraine. Arkivfoto: Emil Agerskov
'Diskussion' i Folketinget og Udenrigspolitisk Nævn skal afgøre om danske F-16-fly doneres til Ukraine. Arkivfoto: Emil Agerskov
 

Hans Peter Michaelsen er uafhængig forsvarsanalytiker med mere end 30 år som officer i Flyvevåbnet - og spørger man ham, kommer det danske bidrag til koalitionen til at blive en udfordring for en i forvejen presset struktur i det danske flyvevåben.

Annonce:

'Nok en håndfuld'
I samarbejde med Belgien, Holland og Storbritannien skal danske instruktører blandt andet bidrage med at omskole de ukrainske piloter på flyene. Det kommer angiveligt til at tage fire-seks måneder, lyder vurderingen.

F-16-jagerfly har i lang tid stået højt på Zelenskyjs ønskeseddel. Kom tæt på flytypen, som Danmark overvejer at forære Ukraine

Her finder analytikeren det mest sandsynligt, at vi kommer til at bidrage med 'en håndfuld' instruktører - og foreløbig nul fly, for vi har nemlig ingen tilovers p.t.

- Når vi skal afsætte piloter til at træne ukrainerne, hvad så med luftrummet herhjemme? Der skal stadigvæk patruljeres og afvises.

- Det bliver klart den største udfordring. Derfor tror jeg også, at det bliver ganske få, vi kommer til at bidrage med. Der er i forvejen et stort pres på strukturen, hvor en del allerede er i gang med at blive uddannet på F-35 i USA, og en del varetager beredskabet herhjemme. Så der er ikke mange at gøre godt med, siger han til Ekstra Bladet.

Norsk F-35 under en støjtest i Danmark. De første danske af slagsen forventes leveret i år. Foto: Anders Brohus
Norsk F-35 under en støjtest i Danmark. De første danske af slagsen forventes leveret i år. Foto: Anders Brohus
 

Skulle ministerens 'diskussion' med Folketinget og Udenrigspolitisk Nævn dog kaste jagerfly af sig, finder han det mest sandsynligt, at der også er tale om 'en håndfuld' - og sidst på året.

Annonce:

- Vi er det land, der er mest presset. Vi står lige på tærsklen til at modtage vores F-35, hvor hollænderne allerede har implementeret mere end halvdelen af deres. Så det bliver ikke os, der kommer til at trække det store læs, lyder det.

Pionerarbejde
Det ukrainske flyvevåben er i høj grad bygget op omkring ældre sovjetiske MiG-jagerfly, radarer og kommunikationsudstyr. Derudover skal de ukrainske landingspladser angiveligt også have en overhaling, før eventuelle fly måtte være integreret.

- De F-16, man sender til Ukraine, skal jo netop kunne kommunikere med de ukrainske systemer, landstyrker og radarer. Så der skal ske tilpasninger. Der vil komme en hel del udfordringer, fordi det er så forskellige systemer, siger Hans Peter Michaelsen og fortsætter:

To F-16-fly, der ledsagede Jonas Vingegaard hjem fra Tour-triumfen sidste år. Foto: Tim Kildeborg Jensen
To F-16-fly, der ledsagede Jonas Vingegaard hjem fra Tour-triumfen sidste år. Foto: Tim Kildeborg Jensen

- Et andet karakteristikon ved F-16 er, at den har luftindtaget helt nede ved jorden, så der skal også meget rene landingsbaner til. Der må ikke være revner i asfalten og ting, den kan suge op i motoren. Så baserne, de skal flyve fra, skal have en overhaling.

Annonce:

Fodslæbende Biden?
Hans Peter Michaelsen påpeger, at vi taler om mindst et halvt års ventetid, før flyene får effekt mod russerne. Og det er vel at mærke kun, hvis implementeringen og tilpasningen foregår samtidig med omskolingen til flyene. Derfor kommer de heller ikke til at indgå i den ventede ukrainske modoffensiv.

- Det kan ikke nås, siger han.

- Zelenskyj har haft dem på ønskesedlen i lang tid – har vi været fodslæbende?

- Man kunne jo ikke iværksætte noget, før amerikanerne gav tilladelse (til eksport, red.). Det er dem, der sådan set har haft serveretten.

- Har amerikanerne så været fodslæbende?

- Ja, det kan man godt sige, siger analytikeren.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: