Ekspert om mystisk flystyrt: Brand om bord udelukker intet

- Vi mangler stadig mange brikker i puslespillet

Man har fundet flere vragdele, men før man finder de flyets sorte boks, er det svært at sige, hvad der er årsag til ulykken, mener Paul Hulme Harrison. (Video: AP)

Flyet fra EgyptAir, der onsdag styrtede ned i Middelhavet, sendte signaler om brand om bord, før det styrtede ned.

Men det gør os ikke meget klogere på, hvad der har forsaget flystyrtet, vurderer formand for Ingeniørforeningens Flyvetekniske Selskab, Paul Hulme Harrison.

- Hvis vi forestiller os, at der er tale om et puslespil på 1000 brikker, så har vi måske fundet 10 - 15 stykker. Vi kan se noget farve, men vi kan ikke se noget klart billede af, hvad der er foregået, siger han til Ekstra Bladet.

- Det vi mangler svar på, er om branden er årsagen til problemerne, eller om den er konsekvensen af noget andet.

Ikke bombe eller en løs sikring
Egyptens luftfartsminister har tidligere meldt ud, at det mest sandsynlige er, at et terrorangreb er skyld i styrtet, men det er stadig meget uklart, mener Paul Hulme Harrison.

Han mener ikke, at det er sandsynligt, at der er sprunget en bombe om bord.

- Det er ser ud til, at vragdelene er kommet samlet ned. Hvis det var en bombe, ville delene havde spredt sig.

Han er dog sikker på, at der har været alvorlige problemer om bord.

- Flyet har to transpondere (til radarkommunikation red.), som kører på to forskellige el-systemer. Hvis etteren dør, så kobler man over til toeren.

- Når man mister to transpondere viser det,, at der er nogen ganske alvorlige problemer om bord. Så er det ikke bare en løs sikring, men meget voldsomt, siger han til Ekstra Bladet.

Mangler den sorte boks
Myndighederne leder nu efter flyets sorte bokse, som ligger på bunden af Middelhavet. De indeholder mange de informationer, som forhåbentlig kan være med til at give et svar på, om det var terror eller tekniske fejl, der var årsag til flystyrtet.

- Når vi finder dem, så får vi et tigerspring. Så er der mange puslespilsbrikker, der falder på plads, siger Paul Hulme Harrison.

- Indtil da må vi væbne os med tålmodighed.

66 personer var om bord på flyet. Alle navnene er ikke er offentliggjort, men er ofrene er identificeret.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere