Ekspert: Sådan hænger jordskælvene sammen

Stillehavspladen er synderen, siger eksperter om de jordskælv, der har ramt Japan og Ecuador på få dage

Et lig bæres ud fra murbrokkerne i byen i Pedernales. Foto: AP
Et lig bæres ud fra murbrokkerne i byen i Pedernales. Foto: AP

Flere hundrede mennesker har indtil videre mistet livet i jordskælvene i Japan og senest Ecuador. 

Men selvom landene ligger på hver sin side af Stillehavet med omkring 14.500 kilometer i fugleflugt mellem sig, så er rystelserne alligevel forbundne. 

Det forklarer David Egholm, der er professor i geofysik på Aarhus Universitet. 

– Det er rent tilfælde, at de finder sted lige efter hinanden, men det er den samme tektoniske plade, Stillehavspladen, som giver sig. Det er en del af den her ’Ring of Fire’, hvor der simpelthen bare er gang i den geologiske aktivitet, som indebærer både jordskælv og vulkanudbrud. 

Og Japan og Ecuador ligger nemlig lige i ’The Ring of Fire’, som på dansk kaldes ’Ildringen’.

Foto: AP Krig & katastrofer - 17. apr. 2016 - kl. 17:22 Dødstallet stiger voldsomt: 233 dræbt efter jordskælv i Ecuador

Pladen synker
Omkring 90 procent af alle verdens jordskælv finder sted netop i dette område, der er en hestesko-formet linje rundt om de tektoniske plader, Stillehavspladen, Nazcapladen og den Filippinske plade.

– Vi ved, der hele tiden kommer jordskælv her, for Stillehavspladen er ved at synke ned under kontinenterne. 

David Egholms udmelding kan lyde som endnu en dommedagsprofeti, som når der tales om klimaforandringer. Men sådan er det slet ikke.

– Det er sådan, Jorden virker på, og sådan har pladerne bevæget sig i flere milliarder år. Der er ikke noget usædvanligt i det, men skaderne bliver større og større, forklarer han. 

– Vi bliver flere og flere mennesker med mere infrastruktur i form af togsystemer, veje, broer og huse, så man kan sige, at vi bliver mere og mere følsomme over for denne slags naturkatastrofer.

Dårlige bygninger dræber
De fleste ofre for jordskælv bliver dræbt under murbrokkerne.

Ifølge Imad Mualla, forsker i seismologi ved Danmarks Tekniske Universitet, så er husene i jordskælvsramte lande ofte ikke lavet til at modstå rystelserne.

– I Japan kollapser bygningerne sjældnere, fordi de er veldesignet, og folket er veluddannet. Japan er nummer et i verden, når det kommer til at sikre sig mod jordskælv. I Ecuador ser bygningerne dårligere ud. En bro og mange bygninger er kollapset, og det tyder på, at de ikke er lavet til at modstå jordskælv, siger Imad Mualla. 

For selvom jordskælvet i Ecuador ikke var meget voldsommere end de to rystelser, der ramte Japan, så er dødstallene vidt forskellige. 

42 mennesker har indtil videre mistet livet i Japan, mens 235 meldes dræbt i Ecuador. Tallet forventes dog at stige.

Foto: AP
Foto: AP
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere