Eksplosion i tysk mine: Flere personer reddet op

To personer meldes såret efter en eksplosion i en tysk mine

Opdateret: De tyske myndigheder melder ifølge Bild, at 36 personer er blevet reddet op fra minen.

Mindst to personer meldes såret, mens mere end 30 personer har været fanget under jorden efter en eksplosion i en mine i Teutschenthal i den tyske delstat Sachsen-Anhalt.

Det melder flere tyske medier.

Ifølge Bild fandt eksplosionen sted omkring klokken 9 fredag morgen. Adskillige redningskøretøjer ankom efterfølgende til stedet.

De 36 mennesker, der blev fandet i jorden, kom hurtigt til et beskyttelsesrum 700 meter under jorden. De blev efterfølgende reddet op via en intakt skakt.

De to tilskadekomne er blevet kørt på skadestuen. En af dem er hårdt kvæstet.

Det er endnu uvist, hvad der forårsagede eksplosionen.

Omkring 100 mennesker arbejder til daglig i minen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere