Eksplosion rammer minibus med embedsmænd i Kabul

Der meldes om flere dræbte og sårede ved eksplosionen i den afghanske hovedstad

En eksplosion i Kabul har mandag kostet flere mennesker livet, oplyser politiet i den afghanske hovedstad.

Eksplosionen ramte en minibus, der transporterede embedsmænd fra den afghanske centraladministration, og der blev både løftet døde og sårede ud af bussen, fortæller vidner til Reuters.

Foreløbig har ingen taget skylden for eksplosionen, og det er usikkert, om det skyldes en bombe.

I maj mistede ansatte i det afghanske justitsministerium livet, da deres bus blev angrebet nær Kabul. Oprørsbevægelsen Taliban tog dengang ansvaret for angrebet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere