Eksplosion rammer minibus med sikkerhedsvagter i Kabul

Der meldes om flere dræbte og sårede ved eksplosionen i den afghanske hovedstad.

En eksplosion har mandag ramt en minibus i Afghanistans hovedstad, Kabul. Der er meldinger om flere dræbte og sårede.

Der hersker dog en smule usikkerhed om, hvem der befandt sig i bussen. Ifølge en unavngiven politiofficer var det embedsmænd fra centraladministrationen.

Men ifølge andre kilder var der tale om personer fra et nepalesisk sikkerhedsfirma.

AFP skriver, at eksplosionen blev forårsaget af en selvmordsbomber, der angreb bussen til fods.

Angrebet er det første i Kabul, siden muslimernes hellige fastemåned, ramadanen, begyndte 6. juni.

Ingen har taget skylden for angrebet, men Taliban har inden for de seneste måneder taget skylden for to større angreb i Afghanistan.

1. juni dræbte Taliban-medlemmer iført politiuniformer og selvmordsveste seks mennesker i et domhus den østlige by Ghazni.

Taliban har fået ny leder, efter at militsens tidligere leder Mullah Mansour blev dræbt ved et amerikansk droneangreb.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere