Annonce:
Annonce:

Ekstra Bladet ved fronten: Med specialstyrken på jagt efter IS-krigere

På samme dag som sejren over IS blev erklæret nær, stod Ekstra Bladet midt i kampzonen i Mosul, hvor granater, skudsalver, snigskytter og jagten på IS-krigere stadig er i gang

Formodede IS-krigere er blevet fanget i den gamle bydel i Mosul. Vi kender ikke deres skæbne – andet end de blodige og bagbundne blev hevet ind til forhør, inden døren blev lukket for Ekstra Bladet. Foto: Rasmus Flindt-Pedersen
Formodede IS-krigere er blevet fanget i den gamle bydel i Mosul. Vi kender ikke deres skæbne – andet end de blodige og bagbundne blev hevet ind til forhør, inden døren blev lukket for Ekstra Bladet. Foto: Rasmus Flindt-Pedersen
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

EKSTRA BLADET (Mosul, Irak): Den er forvandlet til en by af total ødelæggelse. En labyrint af ruiner og murbrokker, der danner små, snørklede ufremkommelige veje. Især for de tonstunge humvees som brutalt og bumlende fragter os frem gennem det krigshærgede Mosul. I dag en spøgelsesby, hvorfra Islamisk Stats leder for tre år siden udråbte det islamiske kalifat, hvor tusinder af civile er blevet holdt som gidsler, men hvor de afgørende slag foregår i netop disse dage.

Ekstra Bladet er taget til frontlinjen i det uddøende kalifat. Helt tæt på de sidste kampe mellem de få fanatiske jihadister, der er tilbage, og den amerikansk-trænede irakiske elitestyrke ISOF 1 (Iraqi Special Forces), der denne dag ledes af general Salam Hussein.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Rasmus Flindt-Pedersen
Foto: Rasmus Flindt-Pedersen

Dansker i Mosul: Ufattelig desperation

Annonce:

Få krigere tilbage
- Jeg vil ikke sætte tal på, hvor mange de er. Alle kommer med så mange bud. Nogle siger, der 100 er tilbage. Vi troede, vi havde fanget et par stykker, men de løb væk med en civil. Vi tror, at de fleste, der er tilbage, vil forsøge at gemme sig blandt de civile. To sprængte sig selv i luften for blot en time siden. Vi har dræbt syv tidligere i dag. Med luftangreb dræbte vi omkring 12. Vi skal først finde dem, så eliminere dem, så tælle ligene, så jeg ved det ikke. Jeg kender ikke tallet, lyder det i hektiske vendinger fra generalen.

Fra sit interimistiske og smadrede kontrolcenter i en af Mosuls forladte huse dirigerer han sine tropper. Udstyret med RedBull, cigaretter, tre walkie-talkier, en iPad og en overvågningskærm, hvor han kan zoome ind på samtlige gadekampe, styrer han sine soldater frem gennem byen i 45 graders sommerhede i det, der formodes at være terroristernes sidste krampetrækninger i den tre år lange krig i Irak. 

Ekstra Bladet følger med ham og hans enhed gennem byen. Til fods gennem smalle gader, ind gennem huller i murværker, fra hus til hus i ly fra snigskytter og mortergranater, viser han flankeret af sine trofaste mænd sin arbejdsplads frem.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ekstra Bladets journalist og fotograf i Mosul, Thea Pedersen og Rasmus Flindt-Pedersen.
Ekstra Bladets journalist og fotograf i Mosul, Thea Pedersen og Rasmus Flindt-Pedersen.

Før studerede de arkitektur og jura - Nu kæmper de mod Islamisk Stat

 

Annonce:

Blodig jagt på IS-krigere
Det er ni måneder siden den irakiske hær indledte offensiven mod IS i den irakiske storby. De sidste fem er kæmpet i den vestlige bydel, hvor tæt bebyggelse har krævet tusinder af ofre i de daglige hus-til-hus kampe. Gaderne er så smalle, at hummeren vi nu sidder i må stoppe helt for at lade en gruppe civile af kvinder og helt små børn passere på vores vej gennem byen. Rædselsslagne haster de forbi den jerntunge krigsmaskine. Nogle græder. En har bandage om hovedet. En soldat må løfte et barn over køleren, for at få familien forbi.

Men ikke alle får så nænsom behandling. Få minutter forinden har Ekstra Bladets fotograf været vidne til tre formodede IS-krigere, der er blevet skubbet fremad gennem murbrokkerne. En er bagbundet og har fået en hætte over hovedet. De andre bløder kraftigt fra hovedet, og alle bliver de ført ind i det hus, vi netop har forladt. Så bliver der forment adgang. Kun råb, skrig og tydelige slag mod menneskekroppe bag den lukkede dør, efterlader os med formodningen om det forhør, de gennemgår.

Annonce:

En halv time senere, står vi på det, der engang var en af byens hovedgader. Det er kun få minutter efter, at Iraks premierminister via et telegram officielt har erklæret, at IS’ dage i Mosul er talte, men i det samme rammer en mortergranat ned blot tre huse fra os. Kun få af soldaterne reagerer nævneværdigt på det øredøvende brag, der er blevet hverdag for deres immune lyd- og nervecenter. De ænser heller ikke det forkullede og opsvulmede lig, der ligger midebefængt i en døråbning til en forretning.

- Det kan godt være, at han mener ’det er enden på IS’. Det er muligt. Jeg ved kun, at der stadig er celler rundt om i byen, som vi skal kæmpe med. Det er min virkelighed, konstaterer generalen iskoldt, da han hører om sin premierministers udmelding.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sårede civile hjælpes af de irakiske specialstyrker. Foto: Rasmus Flindt-Pedersen
Sårede civile hjælpes af de irakiske specialstyrker. Foto: Rasmus Flindt-Pedersen

De sætter livet på spil for Mosuls befolkning

Afslørede våbenlager
Sporadiske skududvekslinger lyder jævnligt rundt om i byen, som vi bevæger os frem. Nu kan det ikke være mere end 500 meter væk fra det samlingspunkt i hovedgaden, hvor vi befinder os: Blot få blokke fra ruinerne af al-Nouri moskeen, hvor IS-lederen erklærede sit kalifat i 2014, men som nu er omringet af specialstyrkerne.

Annonce:

I en kælder gemt væk bag en butiksfacade viser general Salam Hussein et af IS’ våbenlager frem. Det er fundet for ganske nyligt og bugner af ammunition, maskingeværer, panserværnsgranater, en snigskytteriffel og bunker af konstruerede selvmordsveste, gps-udstyr og batterier til droner – en af IS’ foretrukne måder at sende granater ned over byen.

- Det her ville have holdt dem kørende i op mod seks måneder mere, hvis vi ikke havde fundet det, konstaterer han og insisterer på, at vi filmer fjendens ondskab for åben skærm.

Oppe på gaden igen rykker flere af de fuldt bevæbnede soldater pludselig ud på gaden. En lille gruppe civile er på vej. Råb og hævede maskingeværer rettes mod en mand med typisk IS-skæg. Han sidder i en rullestol med forbundet ben og køres frem af en kvinde, et lille barn og en ældre mand i traditionel kjortel. De skal visiteres. Som potentielle IS-sympatisører skal alle cleares. Soldaterne tager ingen chancer. Det har de mistet for mange kammerater til. Heller ikke denne dag, hvor Ekstra Bladet ved selvsyn har set flere af de unge mænd blive lagt i ligposer på frontlinjens felthospital i byen. På en dag, hvor IS-kalifatet i Mosul er blevet erklæret slut. Sådan næsten da…

Artiklen fortsætter under billedet.

destruktion og ødelæggelse har gjort Mosul til en spøgelsesby, der fungerer som en labyrint af snørklede murbrokker og ruiner. Foto: Rasmus Flindt-Pedersen
destruktion og ødelæggelse har gjort Mosul til en spøgelsesby, der fungerer som en labyrint af snørklede murbrokker og ruiner. Foto: Rasmus Flindt-Pedersen

De blev pint af Islamisk Stat: Skæg-politi, halshugninger og stening

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: