En af historiens største flygåder: Nu står mystisk mand pludselig frem

Knap fem år efter flykatastrofen, hvor 239 mennesker mistede livet, står en mystisk fisker frem. Han påstår, at han ved, hvor flyet styrtede ned

Pårørende til passagerer på MH370-flyet viser her vragdele, som de mener stammer fra flyet, der stadigvæk ikke er fundet. Video: AP

Der er næsten gået fem år, og vi er stadig ikke kommet nærmere et svar.

Men nu står den indonesiske fisker Rusli Khusmin frem ud af det blå og fortæller, at han har koordinaterne på det sted, hvor Malaysia Airlines MH370 styrtede ned 8. marts 2014.

Han giver ingen forklaring på, hvorfor det har taget ham næsten fem år at stå frem, men den 42-årige mand er ikke i tvivl. Han har svaret.

- Jeg så flyet bevæge sig fra venstre til højre som en ødelagt drage. Der var ingen lyd, men bare sort røg som et resultat af den ild, der var på flyet, inden det styrtede ned i vandet, siger han på et pressemøde ifølge flere medier heriblandt News.com.au.

Derudover fortæller han, at der var en voldsom stank af benzin i området

Oplysningerne er nu blevet sendt til myndighederne i Malaysia, der stadig ikke har reageret på påstandene.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her fremlægger Rusli Khusmin sine påstande. Foto: Mohd Samsul Mohd Said/Getty Images
Her fremlægger Rusli Khusmin sine påstande. Foto: Mohd Samsul Mohd Said/Getty Images
 

Martin mener, at han har knækket en af verdenshistoriens største 'flykoder'. Foto: Ernst van Norde Tæt på En dag i 2016 fik Martin en ide: Nu kan han have løst et af historiens største flymysterier

Dansker med teori
Den indonesiske fisker er dog ikke den eneste, der har en teori om, hvor flyet er styrtet ned. I slutningen af november sidste år offentliggjorde Martin Kristensen et gennemarbejdet studie, hvor han fremlagde sin teori

I mere end fire år har Martin fulgt mysteriet, og han har siden 2016 også arbejdet med det professionelt, og det viser sig, at hans teori er ganske sensationel.

Martin Kristensen mener, at myndighederne har ledt det helt forkerte sted, og hvis han har ret, så har den dyreste flyeftersøgning i verdenshistorien slået fejl.

Ved hjælp af en meget kompliceret matematisk model peger Martin Kristensen på, at det styrtede flys kalkulerede rute viste sig at være forkert.

Den oprindelige teori var, at flyet drejede mod syd, men ifølge danskeren er det mest sandsynligt, at flyet fortsatte mod sydøst og styrtede ned omkring Juleøen i Det Indiske Ocean.

Artiklen fortsætter under billedet ...

En helt anden retning
Teoriens omdrejningspunkt er såkaldte 'handshakes', der blev opfanget af Inmarsat 3F1-satellitten i området. Mikrobølgefrekvensen og tidsforskellen mellem disse 'handshakes' har givet eksperterne et bud på, hvor flyet rent faktisk befandt sig i luften, men de kan stadig ikke give et helt klart billede af, hvor flyet var.

Den såkaldte Doppler-effekt (et fænomen, der beskriver, at frekvensen af bølger varierer afhængigt af kildens og modtagerens hastighed, red.), er sammenblandet med en række tekniske effekter, som betyder, at eksperterne ikke med 100 procents sikkerhed kan sige, hvor flyet var, da satellitten fik signalerne.

Men ved hjælp af Martin Kristensens matematiske formel har han sandsynliggjort, at MH370 kan have taget fire forskellige ruter, og i sagens natur peger Martin Kristensen på, at hans egen løsning er den mest sandsynlige.

- Hvor meget opmærksomhed har du fået på baggrund af den her teori?

- Der er er i hvert fald fire store medier, som har kontaktet mig. Men jeg har ikke hørt noget direkte fra myndighederne i Malaysia. Indirekte har jeg hørt lidt, men det kan jeg ikke sige mere om. Derudover er der en del hobby-efterforskere, der har henvendt sig. Nogle er meget positive, mens andre er negative, men det tager jeg ganske roligt. Sådan er det altid med videnskaben.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

- Er der noget, der tyder på, at der vil blive søgt i de områder?

- Der går rygter om, at Ocean Infinity vil tilbage i området og søge på et tidspunkt, men om de kun vil søge i et af de tidligere områder, som de fleste er enige om er det rigtige sted, det ved jeg ikke, siger Martin Kristensen til Ekstra Bladet.

Samtidig fortæller forskeren, at der kun er en måde at finde svaret på: Find vraget.

- Den eneste ultimative måde at finde den person, der har ret, på, er at finde flyvraget. Men hvis det ikke bliver fundet nogen af de steder, så tror jeg godt, at vi kan pakke sammen. Personligt er jeg dog ret optimistisk. Jeg tror, at jeg har fundet løsningen, siger Martin Kristensen til Ekstra Bladet.

Den store flygåde
Da MH370 styrtede ned natten mellem 7. og 8. marts 2014, startede det hele uden problemer. Ifølge Martin Kristensen var er ingen grund til at tro, at noget ville gå galt. Alt var normalt. Næsten.

- Der var en enkelt ting, der var en anelse usædvanligt. Det var den ene pilots sidste flyvning, inden han kunne få lov til at have ansvaret alene. Han var dog sammen med en af selskabets mest erfarne piloter. Den unge skulle flyve flyet, mens den erfarne skulle holde øje.

Men pludselig skete der noget. Flyet forsvandt ud af det blå fra radarskærmene, og det skete præcis det sted, hvor luftrummet skiftede fra Malaysia til Vietnam.

- På de såkaldte handovers siger man farvel til det ene luftrum, og så skal der siges goddag til det andet. Men det skete aldrig. Der blev aldrig sagt goddag igen, og så tænker man jo: Hold nu kæft. Det er styrtet ned.

Flyet viste sig at være forsvundet, og så startede efterforskningen. Her viste det sig, at firmaet Inmarsats satellitter havde opfanget, at luftselskabet havde lavet en række opkald til flyet, som var gået igennem. Og det er disse opkald og de såkaldte 'handshakes', der er omdrejningspunktet i Martin Kristensens teori.

Du kan læse meget mere om alt det tekniske, og hvordan Martin Kristensen fandt frem til sine resultater, her:

Martin mener, at han har knækket en af verdenshistoriens største 'flykoder'. Foto: Ernst van Norde Tæt på En dag i 2016 fik Martin en ide: Nu kan han have løst et af historiens største flymysterier

Fly nummer to er sekunder fra at hamre ind i det sydlige af de to tårne i World Trade Center. Foto: AP Tilbageblik De vildeste konspirationsteorier: Hvad skete der egentlig 11. september 2001?

Danskeren Jonathan Michael Mathiesen mistede livet i et flystyrt i februar 2014. Selskabet var Nepal Airlines, der er på EUs sorte liste. (Foto: Klavs Bo Christensen) Plus Er du flyskræk: Disse farlige flyselskaber skal du holde dig fra

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere