En hel by frosset i fortiden: Her døde 80.000 for 10 år siden

Kinesisk by blev jævnet med jorden under enormt jordskælv - ruinerne står som dengang og er sidste hvilested for tusindvis af døde

Øverst ser man stedet kort efter jordskælvet. Herunder det overgroede område med den samme bygning ti år senere. Foto: JOHANNES EISELE, FREDERIC J. BROWN/Ritzau Scanpix
Øverst ser man stedet kort efter jordskælvet. Herunder det overgroede område med den samme bygning ti år senere. Foto: JOHANNES EISELE, FREDERIC J. BROWN/Ritzau Scanpix

Det er præcis 10 år siden, at et enormt jordskælv ramte den sydvestlige del af Sichuan-provinsen i Kina.

Epicenteret lå i byen Beichuan, der havde 160.000 indbyggere. Halvdelen blev dræbt og talrige flere såret.

Besøger man Beichuan på denne tragiske jubilæumsdag, vil man opleve, at alt er frosset i tiden. Myndighederne har nemlig ladet bygninger ligge, som de faldt for 10 år siden.

Det menes derfor, at der fortsat ligger i tusindvis af kroppe under de værst medtagne bygninger.

Tusindvis af unge kinesere blev dræbt, da jordskælvet skete om eftermiddagen, hvor mange stadig var i skole. Her forsøger man at redde en ung mand, der er fanget under ruinerne. Foto: AP
Tusindvis af unge kinesere blev dræbt, da jordskælvet skete om eftermiddagen, hvor mange stadig var i skole. Her forsøger man at redde en ung mand, der er fanget under ruinerne. Foto: AP
 

Mørkelagt af regimet
Modsat i vestlige lande har myndighederne haft mest haft travlt med at undertrykke den negative omtale af tragedien.

I ugerne og månederne efter katastrofen forsøgte desperate pårørende ellers at få svar på, om deres savnede var fundet. Men i stedet for at hjælpe lukkede det kinesiske styre brutalt kritikken ned og fængslede og fjernede alle, der forsøgte at protestere eller få svar på, hvad der var sket.

Også i dag forsøger de kinesiske myndigheder at undertrykke mindet om sagen, skriver New York Times. Angiveligt er styret bange for at ny kritik skal komme frem om blandt andet, hvorfor så mange nye bygninger styrtede så nemt for 10 år siden.

I mange tilfælde blev ligene i øvrigt omgående brændt eller begravet i hemmelige massegrave. Derfor ved de efterladte i dag ikke, hvor mange der blev dræbt. Kun at Beichuan står tilbage som en ruin for eftertiden over et af de værste jordskælv, der har ramt Kina.

Dødstallet menes dog at være tæt eller højere end 80.000.

Før og efter. Forskellen er naturen, der dækker arrene. Foto: JOHANNES EISELE, LIU JIN/Ritzau Scanpix
Før og efter. Forskellen er naturen, der dækker arrene. Foto: JOHANNES EISELE, LIU JIN/Ritzau Scanpix

10 år senere: Smukke droneoptagelser viser området, som det ser ud i dag. (Video: AP/CCTV+)

Selv broen er i dag væk 10 år efter jordskælvet. Foto: JOHANNES EISELE, FREDERIC J. BROWN/Ritzau Scanpix
Selv broen er i dag væk 10 år efter jordskælvet. Foto: JOHANNES EISELE, FREDERIC J. BROWN/Ritzau Scanpix
 

Naturen får lov til at lave oprydningsarbejdet. Foto: JOHANNES EISELE, LIU JIN/Ritzau Scanpix
Naturen får lov til at lave oprydningsarbejdet. Foto: JOHANNES EISELE, LIU JIN/Ritzau Scanpix

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere