Annonce:
Annonce:

Endnu et skyderi i Østjerusalem: 13-årig dreng mistænkt

To mænd er alvorligt såret efter skudangreb i Østjerusalem. 13-årig palæstinensisk dreng menes at stå bag

Israelske sikkerhedsstyrker er talstærkt til stede lørdag i bydelen Silwan, hvor Davidsbyen ligger, i det østlige Jerusalem. Foto: Ahmad Gharabli/Ritzau Scanpix
Israelske sikkerhedsstyrker er talstærkt til stede lørdag i bydelen Silwan, hvor Davidsbyen ligger, i det østlige Jerusalem. Foto: Ahmad Gharabli/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

To personer er lørdag formiddag blevet ramt af skud i Østjerusalem.

Det oplyser den israelske redningstjeneste Magen David Adom på Twitter.

En talsperson for redningstjenesten oplyser til nyhedsbureauet AFP, at en 23-årig mand er i kritisk tilstand, mens en 47-årig mand er i moderat til kritisk tilstand. De er begge blevet ramt af skud i overkroppen.

Der er ifølge avisen Haaretz tale om en far og hans voksne søn.

Både Israels politi og Magen David Adom betegner episoden som et terrorangreb. Kilder fra politiet oplyser til Haaretz og AFP, at den formodede gerningsmand er blevet skudt på gerningsstedet.

Der er tale om en 13-årig palæstinensisk dreng fra Østjerusalem. Han er 'uskadeliggjort og såret', lyder det fra politiet.

Annonce:

Lørdagens skudepisode har udspillet sig i Davidsbyen. Bydelen omfatter blandt andet et større, arkæologisk område syd for bymuren, der omkranser Den Gamle By i Jerusalem.

Hovedparten af Jerusalems historiske og religiøse seværdigheder - såsom Grædemuren, Klippemoskéen og Gravkirken - ligger i Den Gamle By.

Skudepisoden finder sted, dagen efter at syv israelere blev dræbt og tre andre såret af skud i bydelen Neve Yaakov i Østjerusalem. Det betegnes som det dødeligste palæstinensiske angreb i Jerusalem-området i 15 år.

Ifølge israelsk politi stod en 21-årig palæstinensisk mand bag dette angreb. Han blev under sin flugt skudt og dræbt af politiet.

Angrebene har udløst politiske reaktioner fra blandt andet USA, Tyskland og Saudi-Arabien såvel som EU.

EU's udenrigschef, Josep Borrell, opfordrer Israel til ikke at bruge dødbringende magt, medmindre det er absolut nødvendigt.

Annonce:

- Den Europæiske Union anerkender fuldt ud Israels legitime sikkerhedsmæssige bekymringer, som er blevet godtgjort ved de seneste terrorangreb, siger Josep Borrell ifølge AFP.

- Men det må understreges, at dødbringende magt kun skal anvendes som sidste udvej, når det er strengt uundgåeligt for at kunne beskytte menneskeliv.

Den seneste tid har været præget af store spændinger i Israel og de besatte palæstinensiske områder.

Torsdag blev ni palæstinensere dræbt af israelske sikkerhedsstyrker i byen Jenin i den nordlige del af Vestbredden. De tilhørte ifølge de israelske myndigheder den militante bevægelse Islamisk Jihad.

Og natten til fredag udførte Israel et missilangreb mod Gaza. 15 militære mål blev ramt, men ingen personer mistede livet. Det skete som modsvar på to raketter, der forinden var blevet affyret fra Gaza mod Israel.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Det er en alvorlig situation, siger Mette
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: