EU-ledere kaldt til Bruxelles efter migrantkatastrofe

Der er ingen nem løsning på problemer med migration. Så havde vi brugt den forlængst, siger EU-præsidenten

(Credit Image: © Xinhua/Xinhua/ZUMA Wire)
(Credit Image: © Xinhua/Xinhua/ZUMA Wire)

EU-præsident Donald Tusk kalder til ekstra topmøde torsdag som reaktion på weekendens migrantkatastrofe i Middelhavet. Det skriver han på Twitter.

Flere flygtningebåde er kommet i havsnød i Middelhavet. Heriblandt en båd med over 80 flygtninge sank, der sank ud for den græske ø Rhodos. Mindst tre mennesker, deriblandt et barn, skal være omkommet. (Credit Image: © Xinhua/Xinhua/ZUMA Wire) Krig & katastrofer - 20. apr. 2015 - kl. 13:59 Nye skibstragedier: Flere frygtes døde

I en videomeddelelse beskriver Tusk situationen i Middelhavet som "dramatisk".

- Det kan ikke fortsætte på den måde. Vi kan ikke acceptere, at flere hundrede mennesker dør under deres forsøg på at krydse havet til Europa. Derfor har jeg besluttet at indkalde et ekstra møde i Det Europæiske Råd på torsdag, siger Tusk.

Se også: Tyskland klar til at tage fat på tabuer om flygtninge

Han beskriver målet med topmødet som at få en diskussion på højeste niveau af, hvad medlemslandene og EU-institutionerne kan og må gøre i fællesskab for at håndtere situationen.

- Jeg forventer ingen hurtig løsning. For der er ingen. Jeg forventer ikke, at vi løser roden af problemet med migration. For der er ingen løsning. Havde den været der, havde vi anvendt den forlængst, siger EU-præsidenten.

Se også: EU's justitsministre til hastemøde efter skibsforlis

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere