Annonce:
Annonce:

F-35 i flammer: Vinden var for stærk

En Joint Strike Fighter brød i fredags i brand, fordi vinden blæste varme ind over flyet

En F-35A Joint Strike Fighter brød i fredags i brand. Foto: US Air Force
En F-35A Joint Strike Fighter brød i fredags i brand. Foto: US Air Force
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Stærk rygvind er ikke lige sagen for det højteknologiske fly F-35 Joint Strike Fighter.

I fredags brød et fly af A-versionen, der også er den type, som Danmark har besluttet at indkøbe, i brand på Mountain Home Air Force Base i Idaho.

Endnu foreligger der ikke nogen endelig officiel konklusion på, hvorfor flyet, der er det dyreste våbenprojekt i historien, men ifølge det amerikanske medie Aviation Weeks kilder er den foreløbige teori, at branden skyldtes stærk rygvind.

Flammerne opstod, mens piloten var ved at varme flyets motor op umiddelbart inden en planlagt træningsflyvning.

Kampfly-producent overvejer sagsanlæg mod Forsvarsministeriet

Annonce:

Ifølge teorien har der angiveligt ligget en smule overskydende brændstof i udstødning muligvis på grund af en afbrudt motorstart. Den efterfølgende motoropvarmning antændte brændstoffet, da en kraftig rygvind kastede varmen fra motorens udstødning tilbage ind over flyet.

- Piloten var nødt til at forlade flyet under motoropstarten på grund af en brand i den bagerste del af flyet, siger talsmand for US Air Force kaptajn Mark Graff.

Efterfølgende blev han sammen med syv andre personer sendt til undersøgelse på hospitalet. Ingen kom dog noget til.

Branden blev hurtigt slukket, men flyets overflade har taget stor skade. Hvor meget af flyets indre, der er gået til i branden vides endnu ikke.

USAs flyvevåben: F-35 klar til kamp mod Islamisk Stat

To F-35'ere ud for Floridas kyst. Foto: Zuma
To F-35'ere ud for Floridas kyst. Foto: Zuma

F-35 Joint Strike Fighter drives af en Pratt & Whitney F135-motor, der er en videreudvikling af den motor, der sidder i F-22 Raptor.

Motoren koster omkring 120 millioner kroner stykket.

- Vi er bekendt med en episode med en F-35A fra Luke Air Force Base, der fløj fra Mountain Home Air Force Base, men vi har ikke kendskab til yderligere detaljer i øjeblikket, siger talsmand for motorproducenten Pratt & Whitney Matthew Bates til Defense News.

Annonce:

- Vi er klar til at bistå US Air Force og F-35 Joint Program Office i deres efterforskning, tilføjer han.

Også i 2014 brød en motor i en F-35A Joint Strike Fighter i brand. Det skete, mens flyet var ved at lette fra Eglin Air Force Base i Florida. Branden opstod, fordi et sæt faneblade i motoren rev sig løs på grund af overophedning og fløj ud gennem flyets brændstoftank.

Dengang blev der udstedt et flyveforbud, indtil fejlen var rettet i samtlige F-35-fly.

Det er ikke mere end lidt over en uge siden, at en det kom frem, at 57 F-35-fly havde problemer med smuldrende køleslanger i brændstoftanken.

Tekniske problemer: USA holder F-35 på jorden

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: