Efter to dages krydsforhør hos det tunesiske politi står faren til den 23-årige terrorist Seifeddine Rezgui nu frem og tager afstand fra sin søns gerninger.
- Mit søns hjerne blev ødelagt af forfærdelige tanker plantet af disse mennesker, siger Adbul-Hakeem Rezgui om sin søns gerninger til den engelske avis The Telegraph.
Den 23-årige Seifeddine Rezgui dræbte 38 turister og sårede 36 andre, da han fredag kort efter middag gik amok med en kalashnikov riffel på stranden i turistbyen Sousse.
Naboer om terrorist: Han røg og drak
Den 23-årige blev senere dræbt af politiet og kort efter tog Islamisk Stat ansvaret for angrebet via Twitter.
Jeg er i chok
Adbul-Hakeem Rezgui udtaler sig til den engelske avis kort efter, at han er vendt tilbage til sit hjem efter dagevis af afhøringer hos politiet.
- Jeg er fuldstændig chokeret over, hvad der er sket.
- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg ved ikke, hvad han brugte sin tid på. Det er det jeg fortalte politiet, og det er det, jeg fortæller jer nu, sagde Adbul-Hakeem Rezgui ifølge den engelske avis.
Ifølge faren hørte han først om terrorangrebene, da politiet bankede på hans dør sent fredag eftermiddag.
- Jeg kunne slet ikke forstå, hvad der skete, da de sagde, hvorfor de var her. Min søn gik på universitetet og klarede sig godt. Det var det eneste, jeg vidste, fortæller Adbul-Hakeem Rezgui.
Terrorist beroligede landsmænd: Jeg vil dræbe turister
Fik kontakt til ekstremistisk gruppe
Den 23-årige Seifeddine Rezgui var ved at uddanne sig til ingeniør på universitetet Kairouan, der ligger få kilometer fra sousse, hvor massakren fandt sted.
Ifølge medstuderende klarede den 23-årige sig godt i skolen og var det første år en ganske normal studerende.
Men den 23-årige fik kontakt til en ekstremistisk gruppe under sit andet år som studerende og herfra ændrede han adfærd.
Galleri: Terror-ofre mindes på stranden
- Han gled langsomt ud af dagligdagen på universitetet. I oktober sidste år skulle han have været startet igen, men han mødte aldrig op til sine timer, fortæller en studentetrepræsentant fra universitetet til The Telegraph.