Far til to døde i helikopterstyrt: Vi er ødelagte

Skotske Iain mistede livet i helikopter-styrtet nær Bergen i Norge. Han har efterladt sig en kone og to børn

Iain arbejdede på en boreplatform og var om bord på helikopteren, der styrtede ned nær Bergen. (Politifoto)
Iain arbejdede på en boreplatform og var om bord på helikopteren, der styrtede ned nær Bergen. (Politifoto)

Fredag styrtede en helikopter med 13 mennesker om bord ned nær Bergen i Norge. Alle 13 blev dræbt.

Blandt de dræbte var den 41-årige skotske oliearbejder, Iain Stuart. Han var gift og havde to børn.

Iain arbejdede han for virksomheden Halliburton i Norge, men kom oprindeligt fra Laurencekirk i Aberdeenshire.

Krig & katastrofer - 1. maj. 2016 - kl. 18:32 Mistede far og bror i flystyrt - ansat døde i helikopterstyrt

Redningsfolkene i Norge finder vragdele fra flyet. Video: AP

Den efterladte familien til Iain Stuart har skrevet i en pressemeddelelse , at de er ødelagte efter tabet af deres søn, mand og far. Det skriver VG.

- Iain var en kærlig mand og hengiven far til sine to børn, og som familie er vi sønderknust. Han var en omsorgsfuld søn, bror, onkel og ven for mange, skriver de.

Flere af Iain Stuarts venner og bekendte kondolerer og viser deres medfølelse med familien på Facebook og i medierne.

- Chokerende og trist, at Iain blev dræbt i helikopterstyrtet i Norge. Iain var genganger i butikken, når han var på land, og jeg ønsker at vise mine kondolencer til hans familie og venner fra alle i Laurence dyrehandel. Sådan skriver den lokale dyrehandel-indehaver i Laurencekirk om Iain.

– Min datter kendte hans kone. De var en herlig familie. Det er absolut en tragedie, siger ven af familien, Charles Aitken, til Daily Mail.

Statoil har netop droppet en milliardaftale med helikopterselsakbet CHC Helikopter Service, men den træder først i kraft næste år (Foto: Tor Erik H. Mathiesen/VG) Krig & katastrofer - 1. maj. 2016 - kl. 11:43 Politiets makabre arbejde: Indsamler tænder og spor efter dødsulykke

Familien beder nu offentligheden om at sørge i fred over tabet af Iain, men takker for alle henvendelser.

- Vi er taknemmelige for alle de beskeder, støtte og venlige tanker. Vi beder nu, som familie, at vi får lov til privatliv i denne vanskelige og trist tid, så vi kan sørge og komme os over vores tab, skriver de.

Få dage før styrtet havde helikopteren, ifølge Daily Mail, nødlandet, da man frygtede, at der kunne være tekniske problemer. En advarselslampe fra cockpittet begyndte at lyse kun få minutter efter helikopteren var lettet. Tre dage senere styrtede helikopteren ned.

Dødsulykken kostede 11 Statoil-arbejdere og to besætningsmedlemmer livet (Foto: Tor Erik H. Mathiesen/VG). Krig & katastrofer - 30. apr. 2016 - kl. 19:49 Helikopter fik rød alarm i luften tre dage før tragedie

112 - 30. apr. 2016 - kl. 13:49 Endnu en helikopter er styrtet ned i Norge

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere