Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Fars hjertegribende billede et symbol på den totale katastrofe

I januar delte en far et billede af sin døde søn, der lå på stranden. Hans mål var at få verden til at op for konflikten i Myanmar, men krisen er måske større end nogensinde før

- Når jeg ser på billedet, så vil jeg hellere dø.

Sådan sagde Zafor Alam i januar, da han bad alverdens medier om at dele et billede af sin døde dreng på bare 16 måneder.

Se billedet længere nede i teksten.

Mohammed Shohayet og hans mor blev offer for den frygtelige konflikt i Myanmar, da de druknede på stranden, mens de var på flugt fra hærens uhyrligheder.

Ifølge faren mistede drengen livet sammen med sin mor, sin tre år gamle bror og sin onkel, da familien forsøgte at flygte fra borgerkrigen i Rakhine-regionen i den nordvestlige del af Myanmar.

19-årige Abdul Karim er en af de mange flygtninge, der må tage den risikofyldte tur over Naf-floden i et forsøg på at flygte fra militæret i Myanmar (Foto: AP)
19-årige Abdul Karim er en af de mange flygtninge, der må tage den risikofyldte tur over Naf-floden i et forsøg på at flygte fra militæret i Myanmar (Foto: AP)

Familien er en del af de muslimske minoriteter Rohingya, der tidligere er beskrevet som verdens mest forfulgte minoritet, og den gruppe mennesker, som hele konflikten drejer sig om.

Her 10 måneder senere er konflikten kun blevet værre, og op mod 650.000 Rohingya-muslimer er på flugt. Den totale katastrofe er en realitet.

Ekstra Bladet har talt med Myanmar-ekspert og lektor emeritus Mikael Gravers, der fortæller, at situationen bliver værre og værre.

- En hel befolkningsgruppe på op mod 1,5 millioner indbyggere bliver betragtet som illegale indvandrere. Det er naturligvis meget alvorligt. Hundredtusindvis af menneske er på flugt, og det kan også blive en stor byrde for nabolandet Bangladesh, der tager imod dem, siger Mikael Gravers til Ekstra Bladet.

Mikael Gravers har tidligere fortalt, hvordan konflikten eskalerede igen i 2015, efter nogle unge muslimske mænd blev beskyldt for at have voldtaget en buddhistisk kvinde.

Angreb på muslimske landsbyer, moskeer og spredte sig til hele Myanmar, og efterfølgende besluttede den daværende regering at fratage disse mennesker deres sidste id-papirer. Det betød, at de ikke kunne stemme, de kunne ikke komme på hospitalet og de kunnen ikke komme i skole. Derfor er der omkring 1.3 millioner statsløse mennesker i en region.

Artiklen fortsætter under billedet

Hundredtusindvis af mennesker er samlet i flygtningelejre som denne i Bangladesh. Det skaber store problemer med at få mad, drikke og gode forhold til alle (Foto: AP)
Hundredtusindvis af mennesker er samlet i flygtningelejre som denne i Bangladesh. Det skaber store problemer med at få mad, drikke og gode forhold til alle (Foto: AP)
 

- Nu påstås det, at den såkaldte Arakan Rohingya Salvation Army (ASRA, Det Muslimske Mindretals Hær red.) har forbindelse til militante muslimer i Saudi Arabien og Pakistan, og det fik militæret til at gå i gang med en masse grusomheder, siger Mikael Gravers og tilføjer, at ASRA også har stået bag voldsomme angreb på buddhister og hinduer i området, og det har gjort tingene værre.

Døde kvinder og børn
Det britiske medie Sky News har netop sendt et program, der afslører nogle af de grusomheder, som Mikael Gravers beskriver.

De rystende billeder fra mediet viser, hvordan der bliver dumpet døende kvinder og nyfødte babyer på stranden. Sky News' journalist og fotograf Neville Lazarus og Alex Crawford måtte snige sig ind Rakhine-provinsen, da de ellers er umuligt at komme ind i den del af landet.

- Vi fik at vide, at der var tusindvis af mennesker i nød bare på den lille strand, som vi besøgte. Børnene blev født direkte ind i hungersnød uden drikkevand eller medicin. Kun lidt plastic og bambus til at beskytte dem. Det er grusomt, at de bliver tvunget til at være på den her strand, siger Neville Lazarus om oplevelserne blandt flygtningene i Rakhine-provinsen.

Sky News' hold var taget til provinsen i et forsøg på at beskrive, hvor slemt det egentlig står til i området, som militæret i Myanmar har lukket helt ned.

Og de fik syn for sagen. Adskillige mennesker kæmpede for deres liv, mens de blev jagtet af militæret.

Faren lever endnu
Det lille billede af den afdøde dreng blev hurtigt et symbol på krisen i Myanmar

Efter flere måneder har CNN vendt tilbage til Zafor Alam, efter han i januar delte det hjertegribende billede af sin søn. Han er nu i sikkerhed og fortæller, at militæret helt specifikt ledte efter Rohingyaer, da han flygtede.

Artiklen fortsætter under billedet

Interaktivt element

- I vores landsby ankom helikopterne og skød mod hos. Vi kunne ikke blive i vores huse og måtte flygte ind i junglen, men min bedstemor og bedstefar blev brændt levende. Hele vores by blev brændt. Der var intet tilbage, siger Zafor Alam til CNN.

Han måtte gå seks dage i træk, inden han flygtede langs Naf-floden. Her blev han samlet op af en fisker fra Bangladesh, der kunne få ham i sikkerhed. Efterfølgende forsøgte han at få sin familien i sikkerhed, men de klarede den ikke.

Nu ved kun floden, hvad der skete med hans 16 måneder gamle søn.

- En bekendt fandt min døde søn på stranden, og han sendte mig et billede på mobiltelefonen til mig. Jeg var målløs. Det er meget svært at tale om min søn nu. I vores landsby elskede alle ham. Nu har jeg ingen tilbage. Alt er forbi, siger han til CNN.

Myanmars regering og hæren har afvist, at billedet er ægte, og de kalder det for propaganda ifølge det britiske medie Independent. Også selv om flere menneskerettighedsorganisationer, heriblandt Human Rights Watch, har verificeret billedet og bekræftet, at det er ægte.

I dag lever Zafor Alam i Bangladesh i en flygtningelejr, men han fortæller til CNN, at alt ikke er fryd og gammen.

- Vi lider også her i Bangladesh. Der er ingen huse at leve i, og der er ingen mad. Det er kun folk, der har boet i lejren i lang tid, der har givet os husly, siger han.

En årelang konflikt
Selv om grusomhederne har taget til de seneste par år og måneder, så fortæller Mikael Gravers, at konflikten har stået på i mange år.

Ifølge eksperten har der været muslimer i mange år i Myanmar, men de kom hovedsageligt fra det daværende Britisk Indien, Bangladesh og Pakistan.

- Allerede dengang var fra folk fra Burma gale på dem, fordi de tog deres arbejde, var pengeudlånere og satte borgerne i gæld. Fundamentet for den her modstand mod muslimer stammer fra den tid, og i dag er der en udbredt frygt, at muslimer vil overtage landet og vil skabe et nyt verdensherredømme.

Artiklen fortsætter under billedet

Børn venter på, at de skal tage turen over Naf-floden fra Myanmar til Bangladesh (Foto: AP)
Børn venter på, at de skal tage turen over Naf-floden fra Myanmar til Bangladesh (Foto: AP)
 

- Det er det, som de antimuslimske munke prædiker, og de påstår, at de vil beskytte buddhismen. I Myanmar har munkene en meget stor autoritet, og befolkningen har aldrig stolet på militærstyret. Du kan sammenligne det lidt med den frygt, der er i Danmark for fremmede. Den er bare 100 gange stærkere her. De tror virkelig på, at fremmede kommer over overtager landet, selv om Rohingya-muslimerne kun udgør 4-5 procent af landet, siger Mikael Gravers til Ekstra Bladet.

Men det er ifølge Mikael Gravers ikke tilfældet. Langt fra.

- Mange af dem har været integreret i Myanmar og boet her i mange. Jeg har eksempelvis besøgt en ren muslimsk landsby, hvor de talte det lokale sprog og havde giftet sig med de lokale. De er slet ikke fundamentalisme muslimer, og du kan slet ikke se, om de er muslimer eller ej. Alligevel bliver de nu også lagt for had, siger han til Ekstra Bladet.

Handlingslammet leder
- Men hvorfor får Aung San Suu Kyi ikke stoppet det her?

- Det skyldes hovedsageligt, at hæren styrer det hele og har magten. Hun kan ikke beordre militæret til noget som helst ifølge forfatningen. Derfor har hun oprettet en organisation, der skal forsøge at udøve humanitær bistand, men hun er fuldstændig afhængig af, hvad hun får lov til at militæret.

- Det største problem er, at militæret styrer Forsvarsministeriet, Grænseministeriet og Inderigsministeriet, der kontrollerer folks identitetspapirer, så du kan godt se, hvor det bærer hen. Men hun tør heller ikke at gå imod opinionen og sige, at det er for dårligt, at de kaster sig over muslimerne. Hun tør slet ikke at forsvare dem, fordi vil hun få hele opinionen imod sig.

Ifølge eksperten er netop identitetspapirerne afgørende for både Rohingyaerne og militæret. For hvis der ingen papirer er, så kan militæret påstå, at de er illegale indvandrere, og så kan de nemt smide dem ud af landet.

- Mange har mistet dem eller har aldrig haft dem. Når husene er brændt, så kan militæret slette dem fra registret, og de har ingen chance for at komme tilbage, og det vil skabe en permanent konflikt og krise. Hvis de ikke formår at beholde deres papirer, så kan militæret sige, at de ikke findes i hus-registreret længere, og så hører de ikke til nogen steder. Det vil være et kæmpe problem, siger Mikael Gravers.

- Hvordan er fremtidsudsigterne?

- Amerikanerne har sat nye sanktioner ind mod militærledelsen. Danmark truede også med at tage ulandsbistanden, men det er det dummeste, som man kan gøre. Det bedste er at lave sanktioner over for militæret og håbe på, at de bøjer sig og indgår en aftale. Men de her problemer har stået på i årtier, så folk i Myanmar ændrer næppe mening om Rohingya-muslimerne. Volden er så indgroet og har stået på i årevis, så de her typer konflikter er så svære at løse, siger Mikael Gravers til Ekstra Bladet.

Den amerikanske regering overvejer at indføre sanktioner over for Myanmar som følge af den humanitære krise, landets rohingya-muslimer er havnet i. Det oplyste udenrigsministeriet i Washington i slutningen af oktober.

- Vi udtrykker vores dybeste bekymring med de seneste hændelser i Myanmars Rakhine-stat og de voldelige, traumatiske overgreb rohingyaer og andre har gennemlevet, meddeler ministeriet ifølge Reuters.

I Myanmar bor der officielt omkring 50 millioner mennesker.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen