Fem dræbt i ny lavinetragedie

Fem franske soldater meldes dræbt under en øvelse i de franske alper

Tre personer mistede livet onsdag eftermiddag i Les Deux Alpes. Se video fra redningsaktionen her (Video: Daniel Stanford)

En lavine ved Valfréjus i de franske alper tæt ved den italienske grænse har kostet mindst fem franske soldater livet mandag eftermiddag.

Det skriver den franske avis Le Dauphine

Lavinetragedien skete i forbindelse med en militærøvelse, hvor cirka 50 soldater deltog.

De befandt sig i et off-piste område i 2200 meters højde, da lavinen ramte omkring klokken 14.

Det vides ikke, om der er flere soldater, der er meldt forsvundet oven på ulykken.

Ulykken sker kun fem dage efter en  gruppe af skolebørn blev ramt af en lavine på en lukket skibakke.

En 14-årig fransk dreng, en 16-årig fransk pige samt en ukrainer mistede alle livet den gang, oplyste politiet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ekstra Bladet følger sagen

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere