Fem i kritisk tilstand efter Dakar-ulykke: Buldrede ind i tilskuerne

Mindst ti personer er kørt til hospitalet efter en ulykke under det traditionsrige Dakar Rally i Sydamerika.

(Video: AP)

Ved du noget? Har du billeder? Kontakt Ekstra Bladet på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Det historiske motorløb er allerede inden dets start blevet ramt af en tragedie.

Inden den første egentlige etape af Dakar Rally er der sket en alvorlig ulykke i det historiske løb, da en bil i høj far smadrede ind i tilskuerne under lørdagens prolog.

Det voldsomme uheld betød, at mindst ti personer er kommet til skade, heraf fem kritisk.

Foto: AP
Foto: AP
 

Ifølge arrangørerne blev løbet umiddelbart bagefter neutraliseret og prologen suspenderet. Den første etape bliver kørt søndag.

Den kinesiske kører Guo Meiling slingrede af banen omkring mærket ved 6,6 kilometer af den 11 kilometer lange strækning, prologen blev kørt på. Det skete på et lige stykke tæt på Arrecifes i Argentina.

Dakar Rally blev ind til 2009 kørt fra Lissabon i Portugal til Dakar i Senegal, men af sikkerhedsmæssige årsager blev det flyttet til Sydamerika.

Fire børn og gravid kvinde
Løbsarrangørerne tilkaldte fire lægehelikoptere, arrangørernes tre lægebiler og otte lokale ambulancer.

- I alt har vi ti patienter, herunder fire børn og en gravid kvinde, der har det ok, siger Daniel Modesto, der leder det lokale hospital.

Det var den kinesiske kører Guo Meiling, der var involveret i den voldsome ulykke. Her ses han til den indledende præsentation (Foto: AP)
Det var den kinesiske kører Guo Meiling, der var involveret i den voldsome ulykke. Her ses han til den indledende præsentation (Foto: AP)
 

I 2015 mistede den polske motorcykelkører Michal Hernik livet under slutningen af en etape af Dakar Rally. Den seneste dødsulykke med tilskuere var dog i 2011, hvor en person blev dræbt.

Det berømte offroad-rally har været afholdt siden 1978. Både biler, motorcykler og lastbiler deltager i løbet, hvor ruten varierer fra år til år.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere