Fem IS-ledere pågrebet: Snydt af falsk chat-besked

Irakiske sikkerhedsstyrker har frigivet en video, der angiveligt viser de fem anholdte topfolk fra Islamisk Stat

Irakiske sikkerhedsstyrker har frigivet denne video, der angiveligt skulle udstille de fem anholdte IS-ledere. (Video: AP)

Fem topfolk fra terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS) er blevet pågrebet ved den syrisk-irakiske grænse.

Det oplyser den amerikansk-ledede koalition i en pressemeddelelse torsdag.

- Anholdelsen er et alvorligt slag mod Daesh (IS, red.), siger talsmand, oberst Ryan Dillon.

De fem mænd blev anholdt af irakiske sikkerhedsstyrker under en aktion på grænsen mellem Irak og Syrien.

IS-lederne var lokket til stedet af en falsk besked sendt via den krypterede chat-app Telegram, som Islamisk Stat ofte anvender til intern kommunikation, skriver Associated Press.

Beskeden var afsendt fra en mobiltelefon, som tilhørte Abu Bakr al-Baghdadi højre hånd, Ismail al-Eithawi.

Blandt mændene, der gik i fælden, er Saddam Jamal, der fungerede som IS-guvernør i det østlige Syrien.

Trump triumferer
En talsmand for Pentagon, major Adrian Rankine-Galloway, siger, at æren for tilfangetagelsen tilfalder de irakiske sikkerhedsstyrker.

USA’s præsident, Donald Trump, bekræftede tilfangetagelse i en besked på sin Twitter-profil.

- Fem af de mest eftersøgte ledere af Isis netop fanget! skriver han.

Islamisk Stat kontrollerer ikke længere større landområder i Irak, men bevægelsen er stadig aktiv i området omkring den syrisk-irakiske grænse.

Terrorbevægelsens øverste leder, Abu Bakr al-Baghdadi, er endnu ikke fanget, og der hersker stor usikkerhed om hans skæbne.

Rusland har hævdet, at al-Baghdadi blev dræbt i et luftangreb i Raqqa sidste år, men Pentagon har siden sagt, at det er tvivlsomt.

Det menes, at han skjuler sig i grænseområdet mellem Syrien og Irak.

Issam Abdul Qader Al-Zuba, alias Abu Abdul Haq Al-Hamam. Foto: Iraqi National Intelligence Service via AP
Issam Abdul Qader Al-Zuba, alias Abu Abdul Haq Al-Hamam. Foto: Iraqi National Intelligence Service via AP

Saddam Omar Hussein al-Jamal. Foto: Iraqi National Intelligence Service via AP
Saddam Omar Hussein al-Jamal. Foto: Iraqi National Intelligence Service via AP

Ismail Al-Ithawi alias Dr. Ismail. Foto: Iraqi National Intelligence Service via AP
Ismail Al-Ithawi alias Dr. Ismail. Foto: Iraqi National Intelligence Service via AP

Mohammed Hussein Hadar al-Qadeer alias Abu Saif al-Shuaibi. Foto: Iraqi National Intelligence Service via AP
Mohammed Hussein Hadar al-Qadeer alias Abu Saif al-Shuaibi. Foto: Iraqi National Intelligence Service via AP

Omar Shahab Karbouli alias Abu Hafs. Foto: Iraqi National Intelligence Service via AP
Omar Shahab Karbouli alias Abu Hafs. Foto: Iraqi National Intelligence Service via AP
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere