I modsætning til Danmark og de øvrige nordiske lande har Finland et nærmest enormt militær. I hvert fald set i forhold til landets størrelse. Det er nødvendigt for at beskytte den 1340 kilometer lange grænse mod Rusland. Derfor vil Finlands optagelse i Nato styrke alliancen militært, siger den finske udenrigsminister, Pekka Haavito.
Udtalelsen kommer, efter at den finske præsident og statsminister har meddelt, at Finland vil søge om optagelse i Nato.
- Finlands optagelse vil styrke sikkerheden og stabiliteten i Østersøen og det nordlige Europa, siger Pekka Haavisto.
Han deltager torsdag i en debat i EU-Parlamentet om Finlands udenrigs- og sikkerhedspolitik i lyset af krigen i Ukraine.
Her peger Pekka Haavisto på, at den finske hær består af 280.000 soldater. Samtidig har Finland ud over den stående hær 900.000 våbentrænede mænd og kvinder i reserve. Til sammenligning skønnede Ukraine, at Rusland samlede omkring 200.000 soldater til invasionen.
Efter store tab af mandskab og materiel har Rusland ifølge vestlige militære kilder haft svært ved at genopbygge kampkraften i Ukraine.
Finland har ifølge Pekka Haavisto et stærkt luftvåben baseret på F-18 kampfly, der gradvist skal afløses af 64 nye F-35 kampfly. Det er det samme kampfly, som Danmark har, og det vil passe ind i Natos styrkestruktur.
- Finland har et stærkt og troværdigt nationalt forsvar, der er kompatibelt med Nato-styrker, siger Pekka Haavisto.
Han fremhæver desuden, at Finland har en række stærke bilaterale partnerskaber både med Nato-lande og lande, der ikke er med i Nato.
- Finland er en stærk forkæmper både for bilateralt forsvarssamarbejde og forsvarssamarbejde i EU, siger Pekka Haavisto.
Han lægger ikke skjul på, at Ruslands fremfærd i Ukraine har ført til et jordskred i Finland. Ifølge målinger støtter 70 procent af finnerne nu medlemskab af Nato.
Haavisto betegner selv Ruslands invasion af Ukraine som et 'angreb på hele den europæiske sikkerhedsorden'.
Ifølge Haavisto har krigen demonstreret, at Rusland nu opfører sig 'uforudsigeligt'. Ifølge den finske udenrigsminister er invasionen af Ukraine en understregning af, at Putin er villig til at påtage sig 'højrisikooperationer'. Også selv om operationerne vil påføre Rusland høje tab.
- Rusland har vist, at man er villig til at lægge pres på sine naboer med hurtig indsættelse af styrker.
- Samtidig er der udbredt snak i Rusland om brug af ukonventionelle våben såsom atomvåben eller kemiske våben. Også selv om brugen af dem er forbudt i international lov, siger Pekka Haavisto.
