Annonce:
Annonce:

Fire soldater blandt de dræbte i angreb i Pakistan

Selvmordsangreb har ramt et militærkøretøj, der skal sikre den første folketælling i Pakistan i 20 år

Foto: AP/K.M. Chaudary, POLFOTO
Foto: AP/K.M. Chaudary, POLFOTO
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Mindst seks mennesker er dræbt og 18 såret i et selvmordsbombeangreb i den pakistanske by Lahore.

Angrebet skete ved et militærkøretøj, der assisterer embedsmænd i forbindelse med en folketælling.

Fire af de dræbte er soldater, mens de to andre er civile oplyser en talsmand for delstatsregeringen i Punjab til tv-stationen Geo TV.

- Det ser ud til at have været en terrorhandling, siger delstatens justitsminister, Rana Sanaullah, i en udtalelse på pakistansk tv.

Billeder på pakistansk tv viser sikkerhedsstyrker, der har afspærret den ramte gade. Eksplosionen fandt sted tæt på et marked.

Siden midten af marts har Pakistan været i gang med en folketælling, som er den første af sin art i 20 år.

Hæren er sat ind for at beskytte de embedsmænd, der foretager optællingen.

Det er ikke usædvanligt, at militante grupper i Pakistan retter angreb mod hæren og repræsentanter for myndighederne.

Tehrik-i-Taliban Pakistan (TTP), som er en forbudt islamistisk organisation, har i en meddelelse taget skylden for angrebet.

Siden årsskiftet har Pakistan været ramt af adskillige bombeangreb. I Lahore mistede 13 mennesker livet i et bombeangreb i sidste måned.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Se beskederne

Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: