Fiskere og reddere om druknede flygtninge: Synet er rædselsfuldt

De italienske fiskere og officerer fra søværnet fortæller, at synet ved den forulykkede båd med immigranter, er rædselsfuldt

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Italienske fiskere og officerer fra Søværnet var de første på stedet, hvor der ifølge et vidne var 950 immigranter om bord på det skib, der forliste syd for den italienske ø Lampedusa natten til søndag. De første på stedet beskriver scenen som fyldt med rædsel og forfærdelse. Det skriver the Telegraph.

Deres vidnesbyrd kom frem, da en italiensk kystvagt kom sejlende med 24 lig og 28 overlevende til en havn på Malta. De overlevende fra forliset modtager behandling og skal efterfølgende interviewes af de italienske myndigheder for at kortlægge fuldstændig, hvad der er sket.

Der kan være tale om det værste skibsforlis i Middelhavet i årevis. Det frygtes, at adskillige børn er blandt de omkomne. (Foto: AP) Krig & katastrofer - 20. apr. 2015 - kl. 06:16 Overlevende fra skibsforlis: Smuglerne låste døren

Se også: Overlevede Middelhavet: Hjælp de andre

Det er op imod de 950 immigranter fra Afrika, Asien og mellemøsten, som man frygter er druknet, da en 27, 5 meter lang båd forliste sent lørdag aften i Middelhavet. Omkring 20 fartøjer har været ude efter ulykken for at lede efter overlevende. Men da redderne ankom til stedet, var den umiddelbare konklusion, at de fleste ombord på skibet var omkommet.

Her kan du se video fra havnen, hvor redningsarbejdere stod klar til at tage imod flygtningene (video: AP)

EU-hastemøde efter skibsforlis

EU-landenes justits- og indenrigsministre er sent søndag aften med kort varsel blevet kaldt til møde mandag eftermiddag i Luxembourg, hvor de sammen med de allerede forsamlede udenrigsministre skal overveje, hvordan EU følger op på weekendens skibsforlis i Middelhavet.

Det er endnu ikke klart, om den danske justitsminister, Mette Frederiksen (S), vil deltage i mødet. Men ifølge Ritzaus oplysninger har de fleste af de 28 EU-landes ministre tilkendegivet, at de regner med at komme til Luxembourg.

Det er det lettiske EU-formandskab, der sammen med EU's udenrigschef, italienske Federica Mogherini, har taget initiativ til mandagens fællesmøde, der er kommet i stand efter betydeligt pres fra den italienske regering.

Italien etablerede forrige år en meget omfattende eftersøgnings- og redningsoperation, Mare Nostrum, som reaktion på et andet større forlis i oktober 2013.

Flere andre EU-lande var skeptiske over for den italienske operation, fordi de frygtede, at den meget aktive redningsoperation i sig selv kunne få flere til at sætte ud på den farefulde færd mod Europa.

Sidste år blev Mare Nostrum lukket og erstattet af EU-operationen Triton, der opererer i et mindre område og med mere snævert fokus på kystbevogtning.

1 af 2 (Foto: AP)
2 af 2 (Foto: AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere