Flere savnes efter minekollaps

Der lyder vidt forskellige meldinger om antallet af savnede, efter en guldmine i Sydafrika er kollapset

En guldmine i Mpumalanga-provinsen i det østlige Sydafrika er fredag morgen kollapset.

På nuværende tidspunkt er der dog vidt forskellige forlydender om omfanget af ulykken, der skete omkring klokken 8.40 lokal tid.

En talsmand for minearbejdernes fagforening, the Association of Mineworkers and Construction Union (AMCU), fortæller til Reuters, at flere end 100 arbejdere kan være i knibe.

- Omkring 115 af vores medlemmer er fanget under jorden, siger Manzini Zungu ifølge Reuters fredag formiddag.

- På dette tidspunkt er det uklart, hvad der forårsagede katastrofen, siger han videre.

Samtidig skriver flere sydafrikanske medier, at 'tre minearbejdere savnes'.

- En af skaterne kollapsede, og 52 minearbejdere blev fanget. På dette tidspunkt er 30 af dem blevet reddet ud. Ingen har lidt alvorlige skader, siger Jacques Ainslie, en paramediciner på stedet, til News 24.

Ifølge paramedicineren er tre mænd stadig savnet, og der er mistanke om, at de stadig kan være i det rum, hvor sammenbruddet skete.

- Der er tre mænd, vi ikke har været i stand til at gøre rede for, men redningsholdet er på vej. Indtil videre er der ikke nogle bekræftede dødsfald, siger Jacques Ainslie.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere