Fly fra oprørshær angriber mål ved Libyens hovedstad

Oprørsleder har beordret angreb på Libyens hovedstad, Tripoli, i den vestlige del af landet

Oprørsstyrker fra Libyens Nationale Hær.
Foto: Ritzau Scanpix
Oprørsstyrker fra Libyens Nationale Hær. Foto: Ritzau Scanpix

En oprørshær fra det østlige Libyen har søndag eftermiddag gennemført flyangreb syd for hovedstaden, Tripoli.

Det oplyser militære kilder og lokale beboere.

Khalifa Haftar, der leder oprørshæren Libyens Nationale Hær gav onsdag ordre til angreb på Tripoli.

Byen har siden fredag været omringet, siger oprørshæren, der har sin base ved byen Benghazi i den østlige del af Libyen.

Tripoli ligger i det vestlige Libyen.

Artiklen fortsætter ...

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

FN's mission i Libyen (Unsmil) har anmodet om en to timer lang våbenhvile i det sydlige Tripoli, hvor der har været sammenstød mellem Haftars styrker og den FN-anerkendte regerings styrker.

I en erklæring beder man om en våbenhvile fra klokken 16 til klokken 18.

Det skal give tid til at evakuere sårede.

FN's generalsekretær, António Guterres, besøgte Libyen torsdag og fredag. Her bad han de stridende parter om at finde en politisk løsning på det, de er uenige om.

- Jeg forlader Libyen med tungt hjerte, sagde han ved afrejsen. Han så ikke vilje hos parterne til at afstå fra militær magt.

Arbejdede for Qadaffi
75-årige General Haftar er tidligere officer i hæren styret af Libyens tidligere leder Muammar el-Qaddafi. Han brød angiveligt med ham for at tage et job i den amerikanske efterretningstjeneste CIA. I 2014 annoncerede han, at han ville genoprette ro og orden som Libyens nye stærke mand.

General Khalifa Hifter
General Khalifa Hifter

Det tog ham tre år at besejre en koalition af islamistiske militser, der havde kontrol over det østlige Benghazi. Han blev støttet af både Egypten og De Forende Arabiske Emirater, og senere af Rusland og Frankrig.

Efter overtagelsen af Benghazi har han ved hjælp af overlegne ressourcer etableret kontrol over det meste af det østlige Libyen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere