Fly i brand nødlander i Moskva: 13 meldes dræbt

Ifølge russisk nyhedsbureau er mindst 13 personer omkommet efter fly brød i brand og landede i lufthavn

Video: Ruptly

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Et russisk passagerfly har været nødt til at nødlande i Moskvas Sheremetyevo-luftavn, og som billeder og optagelser fra stedet viser, er en større brand i forbindelse hermed brudt ud.

Det beretter en lang række internationale medier.

ifølge russiske myndigheder er 13 personer omkommet i forbindelse med branden i flyet. To af personerne skulle være børn.

Privatoptagelser viser den voldsomme landing af flyet. Efterfølgende ses flere passagerer flygte fra det brændende fly. Video: AP/Privatoptagelser

78 om bord
Det var et fly af typen Sukhoi Superjet-100, der på dramatisk vis måtte nødlande søndag eftermiddag.

Angiveligt skal 78 passagerer have været ombord. Indledningsvis meldte russiske medier, at alle passagerer var kommet ud, men andre meldinger går altså på, at adskillige mennesker er omkommet.

En anden kilde ved ambulancetjenesten siger, at flere end ti mennesker er kvæstet. Mindst ti ambulancer er sendt til stedet.

Der er endnu ingen officielle meldinger om antallet af dræbte og tilskadekomne.

27 minutter i luften
Flyet skal angiveligt være lettet klokken 17.03 dansk tid fra Sheremetyevo lufthavn med kurs mod en Murmansk, der ligger omkring 100 kilometer fra den nordnorske grænse.

Flyet nåede at være i luften i 27 minutter, før det landede igen. Det viser tal fra internettjenesten Flightradar24.

Foto: Flightradar 24
Foto: Flightradar 24

Nordmand så flyet lande
En norsk mand ved navn Morten Kroslid fra Farsund så flyet styrte ned, skriver ligeledes norske VG.

Han fortæller, at flyets dramatiske nødlanding skete 10 minutter efter, at han selv var landet i den russiske lufthavn.

- Branden var voldsom, da flyet kom ned på landingsbanen fortæller han til VG.

-  Jeg så ambulancer og brandbiler, men jeg kunne ikke se nogen personer forlade flyet.

Fly mod Danmark forsinket
Et fly fra Russian Airlines ved navn Aeroflot SU2496 skulle have fløjet fra den russiske lufthavn klokken 19.50 mod Kastrup, men er i øjeblikket omkring to timer forsinket.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Opdateres...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere