Fly-ofre hjem - Nu ser familierne kisterne

Kortegen med kisterne - inklusive 16 skolebørn - kører forbi børnenes skole i dag

Ofrenes rester er de første til at blive hjemsendt, efter forsinkelser med fejl på dødsattesterne. (Foto: AP)
Ofrenes rester er de første til at blive hjemsendt, efter forsinkelser med fejl på dødsattesterne. (Foto: AP)

Pårørende til 44 af de 150 ofre for flyulykken med Germanwings, inklusive 16 skolebørn, skal i dag se kisterne i Düsseldorf. Det skriver BBC.

De pårørende får lov at se kisterne inde i lufthavnens hangar, før kortegen kører forbi skolen.

Ofrenes rester er de første til at blive hjemsendt, efter forsinkelser med fejl på dødsattesterne.

Det var andenpiloten Andreas Lubitz, som var mistænkt for at have styret flyet, en Airbus A320, ind i de franske alper i marts.

Forældrene får afslutning
18 af ofrene - 16 skolebørn og to lærere - var fra skolen Joseph-Koenig-Gymnasium i den nordvesttyske by, Haltern, og de var på vej hjem fra en udvekslings-tur til Barcelona, da flyet smadrede ind i bjergvæggen.

Kortegen med kisterne kører forbi skolen senere onsdag.

Ankomsten af resterne af ofrene vil hjælpe de pårørende til at få den afslutning, der kan få dem til at acceptere, at deres børn ikke vil komme hjem, sagde en advokat, der repræsenterer familierne til BBC.

Sådan forløb de skæbnesvangre minutter.

Resterne af resten af ofrene vil blive sendt tilbage over de kommende uger.

Passagererne var fra 18 forskellige lande, inklusive Australien, Argentina og Japan, men de fleste af passagererne var enten spanske eller tyske.

Familier blev rasende
Ofrenes familier blev rasende i sidste uge, efter at hjemsendelsen af nogle af ofrene, var forsinket på grund af fejl med døds-attesterne i Frankrig.

Lufthansa, som fløj med resterne af de 44 ofre fra Marseille tirsdag aften, er et moderselskab til lavprisselskabet German Wings.

Flyet med ligdele fra Germanwings-flyet lander i Düsseldorf.

Anklagerne, der undersøger flystyrtet, ser på mulighederne for at køre en straffesag mod luftfartsselskabet for ikke at have anerkendt, at andenpiloten Lubitz udgjorde en fare, trods rapporter om, at han havde haft en depression, siger BBC´s korrespondent.

1 af 3 Flyet fra tyske Lufthansa, der transporterer kisterne. (Foto: AP)
2 af 3 Lufthansa-flyet med kisterne lettede fra Marseille Lufthavn tirsdag aften. (Foto: AP)
3 af 3 Ofrenes rester er de første til at blive hjemsendt, efter forsinkelser med fejl på dødsattesterne. (Foto: AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere