Fly-rædslerne fortsætter: Pårørende må vente på at få ligrester hjem

150 mennesker mistede livet, da et fly styrtede ned. Nu er de pårørende tvunget til at flytte begravelserne, fordi ligresterne alligevel ikke er klar til at blive sendt hjem

Her kan man se helikopterbilleder fra ulykkestedet (video: AP)

Smerten for de efterladte vil ingen ende tage.

150 mennesker mistede livet da Andreas Lubitz d. 24 marts besluttede sig for at flyve et Germanwings-fly ind i en bjergside.

Tilbage stod tusindvis af knuste efterladte, og i den kommende uge havde de set frem til endelig at kunne sige farvel.

Men rædslerne for de pårørende fortsætter.

Resterne af de fundne lig er alligevel ikke klar til at blive sendt hjem til de efterladte, og derfor er de tvunget til at aflyse de næste uges planlagte begravelser.

Artiklen fortsætter under billedet

112 - 7. maj. 2015 - kl. 14:06 Trak fly op før styrt: Fortrød Lubitz?

Nogle af de pårørende valgte at sætte en gravsten op på stedet, hvor deres kære styrtede ned (Foto: AP)
Nogle af de pårørende valgte at sætte en gravsten op på stedet, hvor deres kære styrtede ned (Foto: AP)
 

Det viser et brev fra Lufthansa til familierne, som den tyske avis Bild Zeitung er kommet i besiddelse af.

- Nye lovkrav betyder, at tilbagesendelsen af ligresterne er midlertidigt suspenderet , skriver Lufthansa i brevet

Ifølge den tyske avis har Lufhansas melding medført vrede og fortvivlelse blandt de pårørende, der også har været tvunget til at aflyse de flybilletter og hotelværelse, der var bestilt op til begravelserne.

Den tyske avis har talt med Germanwings talsmand Heinz Joachim Schöttes, der beklager den yderligere ventetid.

- Vi arbejder på en løsninger, der hurtigst muligt kan sørge for, at tilbagesendelsen kan finde sted, siger Heinz Joachim Schöttes til Bild

(Foto: All Over) Krig & katastrofer - 3. apr. 2015 - kl. 11:35 Sort boks fra dødsfly: Lubitz øgede farten flere gange

En række af de pårørende til de 40 elever fra på Joseph-König gymnasiet, der mistede livet den skæbnesvangre dag i marts, havde planlagt de første begravelser d. 12 juni.

De øvrige begravelser skulle finde sted kort efter, men de er nu aflyst.

Søgte hjælp
Samtidigt er det fredag kommet frem, at dødspiloten Andreas Lubitz angiveligt havde søgt hjælp hos 'dusinvis' af læger inden tragedien for at hjælpe ham af med sine psykiske lidelser.

Det beretter nyhedsbureauet AP, der har talt med den franske statsanklager Brice Robin, der står i spidsen for efterforskningen af den historiske flytragedie.

Anklageren ville dog ikke fortælle hvilke symptomer den tyske andenpilot havde, og hvorfor han fik lov til at sætte sig i cockpittet.

Brice Robin vil i næste uge tage til Paris, hvor han vil tale med de pårørende til katastrofen om, hvorfor ligene endnu ikke er blevet udleveret.

Dansker dræbt
Blandt de dræbte var den danske ingeniør Søren Berg.

Han var ifølge sin LinkedIn-profil bosat i Barcelona siden 2014, hvor han drev firmaet US2 Consulting Ltd. Derfor befandt han sig på det rutefly, der lettede fra Barcelona d. 24 marts, men aldrig landede i Düsseldorf som planlagt.

Søren Berg var den dansker, der mistede livet i det forfærdelige flystyrt (Foto: Privatfoto)
Søren Berg var den dansker, der mistede livet i det forfærdelige flystyrt (Foto: Privatfoto)
 

Se også: Bergs tidligere chef: Han var god til sit job

Før Søren Berg startede egen virksomhed i det spanske arbejde han tre år for den danske virksomhed Rockwool, hvor han stod i spidsen for arbejdet med etableringen af en fabrik i USA..

Skæbnehistorier
Udover danskeren var der ifølge myndighederne mindst 72 fra Tyskland, 49 fra Spanien, mindst tre fra England, to fra Australien, to fra USA, to fra Japan, to fra Colombia og to fra Argentina ombord.

Skæbnehistorier om de 150 passagerer på flyet kom frem én efter én i medierne onsdag.

Udover skoleeleverne var der ifølge flere medier to tyske operasangere og en mor, som var på vej hjem fra en begravelse i Spanien med sin syv måneder gamle baby.

Nogle af de rejsende var på vej hjem fra forretningsrejser, andre fra ferie og familiebesøg.

Se også: Nye oplysninger: Her er kaptajnens sidste ord til dødspilot

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere