Flygtninge i Rødby: Vi har betalt 22.000 kr.

En syrisk flygtning fortæller, at han havde betalt en menneskesmugler i dyre domme for at komme igennem Europa

Se hele interviewet

- Jeg har betalt en fyr, der hedder Ahmed, 3000 euro (godt 22.000 kr.) for at komme fra Tyrkiet til Danmark. Alle betaler en stor sum, der er ikke nogen, der slipper.

Sådan siger en ung syrisk mand, der ikke ønsker at få sit navn frem. Sammen med sin irakiske rejsekammerat har han taget rejsen op igennem Europa fra Tyrkiet og lagt sit gamle liv bag sig.

Søndag aften ankom de så med toget til Rødby, hvor han sammen med flere end 100 andre flygtede gennem markerne.

- Jeg har stadig en del af min familie i Syrien, og jeg håber, at de kommer op til mig snart, siger han med et træt udtryk i ansigtet.

Syreren var en af de over 100 personer, som stak af fra politiet. Han ønsker ikke at blive i Danmark:

- Jeg vil gerne til Oslo, for jeg har familie der, siger han og fortæller, at rejsen gennem i Europa var foregået helt gnidningsfrit, indtil de kom til Danmark.

- Men da vi kom til Danmark, var der en masse politi. Det havde vi ikke regnet med.

Folk på flugt fra politiet ved Rødby. Foto: Per Rasmussen. 112 - 6. sep. 2015 - kl. 19:09 Flygtninge løber fra politiet ved den danske grænse

Det forventes, at der kommer flygtninge hertil hele natten og i morgen med (Foto: Per Rasmussen) 112 - 6. sep. 2015 - kl. 22:58 Politiet om flygtninge ved grænsen: Vi bliver her hele natten

Ville til Sverige
De to flygtninge var bestemt ikke de eneste, som ikke havde Danmark som deres slutdestination.

Kvart over otte fik politiet nemlig indkredset op mod 100 flygtninge, der var gået seks kilometer i nordlig retning langs togskinnerne.

Der var både børn, kvinder og mænd, fortalte Ekstra Bladets mand på stedet.

- Der er kun tre af dem, der vil søge asyl i Danmark, resten af dem vil gerne til Sverige, sagde Ekstra Bladets fotograf Per Rasmussen.

Han fortalte, at flere af flygtningene var syge, og at der var ambulancer på stedet.

En for en blev de registreret af politiet, der havde dannet ring om dem ved hjælp af hollænder-vogne, så de ikke kunne stikke af.

- Når de har registreret dem, sender de dem ind i bussen. Mange af dem kan ikke forstå, hvorfor de skal registreres, når de alligevel vil videre til Sverige, siger Ekstra Bladets fotograf.

Politiet har dog tålmodigt stået og ventet på, at alle flygtningene lod sig registrere. Men det er dog ikke gået helt gnidningsfrit.

Flygtningene kom til Rødby med toget via færgen (Foto: Per Rasmussen) 112 - 6. sep. 2015 - kl. 21:54 Politiforbundet om flygtningestrøm: Det her bliver en kæmpe opgave

Måtte trøste ulykkelig far
– Der har været for eksempel været en mand, der blev ført om bord i bussen. Han blev ved med at råbe på sin baby, da han er blevet skilt fra sin kone. Politiet har prøvet at trøste ham og sige, at de nok skulle blive genforenet, men det var, som om han ikke forstod det, siger Per Rasmussen.

Politiet oplyste i en pressemeddelelse, at de fleste af de registrerede personer er fra Syrien. Dem, som efter reglerne skal have deres sager behandlet her i landet, sendes videre til Sandholmlejren.

Integrationsminister Inger Støjberg (Foto: Jens Dresling) Dansk politik - 6. sep. 2015 - kl. 22:43 Støjberg: Der kommer flere flygtninge

Røde Kors: Vi er klar
Generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl, fortalte tidligere søndag aften til Ekstra Bladet, at han endnu ikke har et fuldt overblik over situationen, men at man selvfølgelig er klar til at håndtere situationen.

- Flygtningebølgen når nu Danmark. Vi er klar, som vi plejer, med et varmt måltid mad og en seng, når folk begynder at ankomme til Sandholm. Mere ved jeg faktisk ikke om situationen lige nu.

Ekstra Bladet var også i kontakt med en borger, som kørte i bil fra Rødby mod Maribo nordpå, efter de mange mennesker havde løbet over skinnerne på Lolland.

- Jeg så nogle enkelte, som gik alene nordpå på motorvejen, og det ser ud, som om de gerne vil have, at man stopper og tager dem med. Der var også en lille gruppe af mennesker, der gik her på vejen, sagde Olivia Eriksen til Ekstra Bladet.

Hun synes, det er forfærdelig tragisk, at de er tvunget til at gå rundt på den måde.

- Det er uhyggeligt at tænke på, sagde hun.