Flyselskab: Airbus havde tekniske problemer kort før afgang

Moderselskabet bag Germanwings, Lufthansa, bekræfter nu at Airbus 320 flyet havde tekniske problemer kort før afgang fra Barcelona

Germanwings flyet havde mandag tekniske problemer (Foto: Pressefoto)
Germanwings flyet havde mandag tekniske problemer (Foto: Pressefoto)

I følge den tyske avis Der Spiegel, havde det styrtede Germanwings fly tekniske problemer dagen før flyvningen fra Barcelona til Düsseldorf.

I flere timer havde flyet flyveforbud på grund af problemer med en lukkemekanisme ved næsehjulet.

Det bekræfter Lufthansa, der driver lavprisselskabet Germanwings.

I en officielmeddelelse fra Lufthansa lyder det:

- Lugen åbner og lukker ved start og landing. Fejlen var fuldstændig rettet og tilbage i normal drift mandag morgen omkring klokken 10.00.

Tidligere på dagen har Germanwings chefen Thomas Winkelmann da også afvist, at der skulle have været problemer med flyet ved afgangen fra Barcelona.

- Der var ingen uregelmæssigheder på flyet, sagde han.

Nægter at flyve
Efter flystyrtet blev kendt omkring middag tirsdag, har flere Airbus fly fra Germanwings og Lufthansa stået stille i lufthavnene i Düsseldorf, Berlin og Stuttgart.

På tavlerne med afgange har man eftermiddagen og aftenen igennem kunne se flere aflysninger, skriver Der Spiegel, hvilket har dannet store køer ved informationsskrankerne.

Avisen skriver, at aflysningerne skyldes, at flere piloter har nægtet at flyve flyene af hensyn til sikkerheden og af personlige årsager.

(Foto: Mikkel Lund)
(Foto: Mikkel Lund)
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere