Flyselskab bekræfter: Vi har fundet forsvundet fly

EgyptAir skriver, at man har fundet vragdele af flyet MS804

Få seneste opdatering her

Vragdele af det fly, der siden natten til torsdag har været forsvundet over Middelhavet, er blevet fundet ud for den græske ø Karpathos.

Det skriver flyselskabet Egyptair nu på Twitter.

Dermed bekræfter de forlydender i græske og internationale medier om fundet, på trods af at flyselskabet blot en time tidligere afviste, at der skulle være blevet fundet noget.

(Foto: AP) Krig & katastrofer - 19. maj. 2016 - kl. 09:30 Tre sikkerhedsvagter fløj med forsvundet passagerfly

Dermed er der ikke længere nogen tvivl om, at flyet er styrtet ned, og alle 66 ombordværende formodes derfor omkommet.

- Vi sender vores dybeste medfølelse til dem, der er berørt, skriver flyselskabet på Twitter.

Ifølge de egyptiske luftfartsmyndigheder er der blandt andet blevet fundet redningsveste i nærheden af det sted, hvor vragdelene er blevet fundet.

Derudover er det dog ikke kommet frem, hvilke og hvor mange, vragdele, der er fundet.

Krig & katastrofer - 19. maj. 2016 - kl. 10:30 Flytragedie: Sørgende pårørende samles i lufthavne

Der er derfor ikke oplysninger om, hvorvidt flyets sorte bokse er blevet fundet, eller hvor langt man er fra at finde dem. De sorte bokse kan bidrage til at opklare, hvad der førte til, at flyet pludselig styrtede efter at have fløjet i 11 kilometers højde.

Meget tyder på, at flyet er eksploderet i luften, og to eksperter har over for Ekstra Bladet antydet, at det meget vel kan tyde på, at flyet er offer for et terrorangreb, idet en teknisk fejl næppe ville have ført til, at flyet styrtede så hurtigt uden at personalet kunne nå at slå alarm.

Her ses flyets rute over Middelhavet, før flyet mistede kontakt med radaren. (Foto: Flightradar.com)
Her ses flyets rute over Middelhavet, før flyet mistede kontakt med radaren. (Foto: Flightradar.com)
 

Tidligt i morges omkring klokken 03.30 forsvandt dette passagerfly MS804 fra EgyptAir sporløst fra radaren. Det får terroralarmerne til at ringe hos eksperter. (Foto: AP) Krig & katastrofer - 19. maj. 2016 - kl. 15:00 Eksperter om MS804's skæbne: Terroralarmerne ringer

Ifølge de græske myndigheder, havde flyets pilot klokken 02.48 meldt tilbage til de græske luftfartsmyndigheder i højt humør og ved at sige tak på græsk, skriver Reuters.

Krig & katastrofer - 19. maj. 2016 - kl. 15:19 Egyptisk minister: Terror mere sandsynligt end en teknisk fejl

Knap 40 minutter senere, klokken 03.27, kunne det dog ikke lykkes for den græske luftfartskontrol at få kontakt til flyet på trods af gentagne forsøg. Klokken 03.29 fløj flyet ud af græsk luftrum, og klokken 03.39, kort efter at være kommet ind i egyptisk luftrum, forsvandt flyet fra radaren.

Seks minutter senere blev en mission for at lokalisere flyet iværksat, og den har altså torsdag eftermiddag foreløbig ført til fundet af vragrester i Middelhavet.