Flyselskab offentliggør navne på flystyrt-ofre

Identiteterne på alle ofre er blevet offentligt kendt. Ingen danskere er blandt de dræbte, oplyser Udenrigsministeriet

Advarsel: Voldsomme billeder. Vragdele og ligposer ligger spredt efter flystyrtet. Video: AP

Navnene på alle 176 ofre i flystyrtet, der skete i Iran onsdag morgen, er offentliggjort.

Det er flyselskabet Ukraine International Airlines, der har lagt en liste op på deres hjemmeside med passagernes efternavn, fornavn og fødselsår.

Ingen danskere er blandt de dræbte, oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice til Ekstra Bladet.

'Hverken Udenrigsministeriets Borgerservice eller ambassaden i Teheran har fået nogen meldinger, der tyder på, at der var danske statsborgere ombord på flyet', oplyser ministeriet i en mail til Ekstra Bladet.

Ukraines udenrigsminister, Vadym Prystaiko, har tidligere bekræftet på Twitter, at der er syv forskellige nationaliteter blandt de dræbte. 82 fra Iran, 63 fra Canada, to ukrainske passagerer samt ni ukrainske besætningsmedlemmer, ti fra Sverige, fire fra Afghanistan, tre fra Tyskland og tre fra Storbrittanien.

Navnene på piloterne og besætningsmedlemmerne, der er blandt 176 døde, er tidligere blevet offentliggjort, skriver CNN.

Donald Trump talte efter mødet flankeret af blandt andre Mike Pompeo, Mark Esper, Mike Pence og general Mark Milley. Foto: Ritzau Scanpix Politik - 9. jan. 2020 - kl. 08:04 75 minutters vrøvl: Fornærmende!

Udtalelse trukket tilbage
Efter en times forsinkelse lettede Boeing 737-flyet fra Irans hovedstad Teheran klokken 06.12 i retning mod Ukraines hovedstad, Kijev. Flyet var kun kort tid i luften, før det styrtede.

112 - 9. jan. 2020 - kl. 07:21 Passagerfly var i flammer inden styrtet

Første meldinger fra Ukraines ambassade til Iran lød, at det var en motorfejl, der var skyld i ulykken. Den udtalelse er sidenhen blevet trukket tilbage.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

I en rapport fra Irans myndighed for civil luftfart fremgår det, at flyet allerede var i brand, inden det ramte jorden.

Se også: USA retfærdiggør drab på iransk general

Desuden er der kommet oplysninger om, at piloterne i flyet ikke bad om hjælp over radioen, inden flyet styrtede ned.

Piloterne forsøgte også at vende flyet, inden styrtet. Man ved dog ikke, hvorfor piloterne forsøgte at vende snuden.

Iran afviser
Få timer inden flyulykken havde Iran gennemført et missilangreb mod to amerikansk-ledede baser i Irak. Den ene base husede både amerikanske og danske soldater.

Angrebet på baserne var en hævn efter USA's drab på iranske militærleder Qassem Soleimani fredag i sidste uge.

Raketangrebet fandt sted sent tirsdag aften dansk tid. Foto: Ritzau Scanpix Politik - 8. jan. 2020 - kl. 15:35 Overblik: Det ved vi om raketangrebene

Da flyet styrtede, var der derfor spekulationer om, at ulykken muligvis skyldtes et missilangreb mod flyet.

Iran har dog afvist, at de skulle have skudt flyet ned.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere