Flytragedien: Lig holdt hinanden i hånden

Et tragisk syn mødte pilot, da han opdagede resterne efter det styrtede AirAsia-fly

De efterladte efter AirAsia-tragedien må udstå en forfærdelig ventetid, imens redningsarbejdere forsøger at bjærge deres kære. Foto: AP
De efterladte efter AirAsia-tragedien må udstå en forfærdelig ventetid, imens redningsarbejdere forsøger at bjærge deres kære. Foto: AP
Følg Krig & katastrofer

Redningsarbejdere kæmper i øjeblikket for at bjærge de 162 personer, som  søndag styrtede ned med et AirAsia-fly ud for Indonesiens kyst.

Imens arbejdet foregår, dukker der hele tiden nye forfærdelige historier op fra tragedien.

En af piloterne på det Hercules-fly, der først opdagede vragdele og lig i vandet, fortæller til den indonesiske avis Kompas, at et af de første syn, der mødte ham, var, at tre af ligene i vandet holdt hinanden i hånden.

- Der er syv til otte mennesker. Tre holder hinanden i hånden, sagde Tri Wobowo.

Onsdag eftermiddag er der fortsat kun bjærget syv lig, og det kan blive meget svært at bjærge flere døde i løbet af onsdagen. Stærk strøm har nemlig gjort det umuligt for dykkere at gå i vandet. Og helikoptere må blive på jorden på grund af stærk vind.

Samtidig skubber strømmen ligene væk fra deres oprindelige hvilested. Det skriver nyhedsbureauet AP.

- Det ser ud til, at vragdele er drevet mere end 50 kilometer væk fra det sted, hvor de lå i går, siger eftersøgningskoordinator Sunarbowo Sandi ifølge AP.

- Vi forventer, at lig vil dukke op på strande, tilføjer han.

Forholdene ser desværre ud til at blive værre, da vejrmeldingerne for området lyder på kraftig regn på fredag.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+