FN melder om rekordhøjt antal fordrevne efter krig i Ukraine

Ruslands invasion af Ukraine er medvirkende til, at antallet af fordrevne nu overstiger 100 millioner

Siden Ruslands invasion af Ukraine er otte millioner ukrainere blevet internt fordrevet. På billede ses ukrainere, der er fordrevet fra deres hjem i kælderen af en ortodoks kirke i Kharkiv 21. maj. Foto: Bernat Armangue/Ritzau Scanpix
Siden Ruslands invasion af Ukraine er otte millioner ukrainere blevet internt fordrevet. På billede ses ukrainere, der er fordrevet fra deres hjem i kælderen af en ortodoks kirke i Kharkiv 21. maj. Foto: Bernat Armangue/Ritzau Scanpix
Følg Krig & katastrofer

For første gang nogensinde overstiger antallet af personer, der er fordrevet, 100 millioner.

Det meddeler FN's flygtningeorgan, UNHCR.

Det er blandt andet krigen i Ukraine, der har fået tallet til at overstige 100 millioner, lyder det fra UNHCR.

- 100 millioner er et voldsomt tal - slående og alarmerende. Det er en rekord, der aldrig burde være sat, siger Filippo Grandi, FN's højkommissær for flygtninge.

- Dette bør være en brat påmindelse om, at man skal løse og forhindre destruktive konflikter, stoppe forfølgelse og adressere de underliggende årsager til, at uskyldige mennesker flygter fra deres hjem.

Artiklen fortsætter efter videoen ... 

Få seneste nyt om krigen i Ukraine.

Ifølge UNHCR flygter de fordrevne fra konflikter, vold, brud på menneskerettighederne og forfølgelse.

Flygtningeorganet siger, at antallet af fordrevne steg til omkring 90 millioner i slutningen af 2021, blandt andet på grund af vold i Etiopien, Myanmar, Burkina Faso, Nigeria, Afghanistan og Den Demokratiske Republik Congo.

Siden Ruslands invasion af Ukraine 24. februar er mere end otte millioner blevet internt fordrevet, mens mere end seks millioner er flygtet fra landet.

De 100 millioner tæller flygtninge, asylansøgere og de mere end 50 millioner mennesker, der er internt fordrevne.

De fordrevne tæller mere end 1 procent af verdens befolkning, og hvis de udgjorde et land, ville det være det 14.-folkerigeste land i verden.

Filippo Grandi mener, at modtagelsen af de mange ukrainere, der er flygtet, har været overvældende positiv.

- Medmenneskeligheden lever, og vi har behov for en lignende mobilisering for alle kriser i krigen. Men i sidste ende er humanitær hjælp lindrende, ikke en kur.

- Den eneste måde at sætte en stopper for denne udvikling er fred og stabilitet, så uskyldige mennesker ikke er tvunget til at vælge mellem akut fare derhjemme eller risikabel flugt og eksil, siger han.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind