FN's efterforskere vil navngive Syriens krigsforbrydere

Undersøgelseskommission er klar til at offentliggøre hemmelige lister over Syriens formodede krigsforbrydere

FN's efterforskere er klar til at offentliggøre navne på personer, der er mistænkt for krigsforbrydelser i Syrien.

Diplomatiske kilder siger til Reuters, at den uafhængige undersøgelseskommission overvejer at fremlægge nogle af de hundredvis af navne, der står på en hemmelig liste over krigsforbrydermistænkte syrere.

Muligvis vil alle navnene blive offentliggjort.

Undersøgelseskommissionen, som ledes af brasilianeren Paulo Pinheiro, har opstillet fire lister med navne på folk, der menes at stå bag krigsforbrydelser i Syrien.

Listerne tæller kommandanter i militæret og sikkerhedsstyrkerne, fængselsledere samt ledere af væbnede grupper i Syrien.

- Efter fire år med intensiv overvågning og indgivelse af fire fortrolige lister over gerningsmænd vil det, hvis vi undlader at offentliggøre navnene på dette tidspunkt i efterforskningen, være en styrkelse af den straffritagelse, som kommissionen har fået til opgave at bekæmpe, lyder det i kommissionens rapport til FN's Menneskerettighedsråd.

Pinheiro og hans hold har flere gange opfordret til, at sager om formodede krigsforbrydelser i Syrien sendes til Den Internationale Straffedomstol i Haag, men det har hidtil ikke været muligt på grund af splittelse i FN's Sikkerhedsråd.

I stedet anbefaler kommissionen i sin nye rapport, at der oprettes en international særdomstol.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri