Følg pressemødet LIVE! Her er seneste nyt om flystyrtet

Et passagerfly fra EgyptAir 'forsvandt i nat fra radaren', oplyser flyselskabet på Twitter. Egyptens minister for civil luftfart hverken kan eller vil spekulere i årsagen til nedstyrtningen, før man har flere facts, siger han. Følg pressemødet direkte her

Få seneste opdatering her

Et passagerfly fra EgyptAir med 66 mennesker om bord er styrtet ned under en tur fra Paris til Kairo natten til torsdag.

Det oplyser den franske præsident Francois Hollande på et pressemøde torsdag eftermiddag.

Kontakten med flyet blev mistet kort efter klokken 02.45 dansk tid natten til torsdag, da det befandt sig over Middelhavet efter at være fløjet over Alperne, det nordlige Italien og Kroatien.

Flyet befandt sig i cirka 11 kilometers højde og cirka 16 kilometer inde i egyptisk luftrum, da det forsvandt fra radaren. Det oplyser EgyptAir på Twitter ved 05.15-tiden, cirka halvanden time efter at det skulle være landet.

På det tidspunkt havde det været i luften i tre timer og 40 minutter og var kun knap en halv time fra lufthavnen i Kairo.

Ifølge Ehab Mohy el-Deen, der er chef for Egyptens civile luftfartsmyndighed, var det græske flyveledere, der kontaktede de egyptiske myndigheder, da flyet forsvandt fra deres radarskærm.

- De bad ikke om hjælp over radioen eller tabte højde. De forsvandt bare, siger han ifølge The New York Times.

Ifølge hjemmesiden Flightradar24.com er passagerflyet en Airbus 320-232. På flyvningen havde det i alt 66 personer, hvoraf de ti var besætningsmedlemmer, om bord. Blandt passagerne var to spædbørn og et barn.

Det egyptiske flyselskab Egyptair siger, at der var 30 egyptere og 15 franskmænd samt en brite, en belgier og en canadier blandt de ombordværende.

Ifølge EgyptAir var der ingen danskere om bord på flyet.

I en erklæring fra flyselskabet hedder det, at der også var en algerier, to irakere, en kuwaiter, en saudiaraber, en tchader og en sudaneser. Flyselskabet oplyser via Twitter, at der var tre sikkerhedsvagter om bord.

De egyptiske myndigheder er ifølge EgyptAir i gang med en rednings- og eftersøgningsaktion.

1 af 2 (Foto: Google Maps)
2 af 2 Her ses flyets rute over Middelhavet, før flyet mistede kontakt med radaren klokken 02.45 Kairo-tid. (Foto: Flightradar.com)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere