Første mand i Belgien kendt skyldig for folkedrab i Rwanda

71-årige Fabian Neretse er kendt skyldig for folkedrab efter at have dræbt flere under folkedrabet i Rwanda

En belgisk domstol finder torsdag tidligere embedsmand i Rwanda skyldig for folkedrab efter retssag om hans rolle i det blodige folkedrab i 1994.

Fabian Neretse nægtede sig skyldig, men blev torsdag den første i Belgien til at blive kendt skyldig for den anklage.

Neretse står til at få en livstidsdom. Det vil blive afgjort fredag.

Samfund To nye ebolatilfælde varsler spredning af smitte i DRCongo

Den 71-årige mand blev også dømt for krigsforbrydelser, da retten i Bruxelles fandt ham skyldig i 11 drab i Rwanda.

Den belgiske stat har allerede afholdt fire retssager og dømt otte personer skyldige i drab i den tidligere kolonistat. Men Neretse er den første til at blive dømt for folkedrab.

Neretse var anklaget for at have dræbt 11 uidentificerede civile i Rwandas hovedstad, Kigali, og to civile i mindre byer nordpå i april og juli 1994.

Rwanda har lukket grænsen til nabolandet Den Demokratiske Republik Congo, der er ramt af et ebolaudbrud. Foto: Ritzau Scanpix Samfund Rwanda lukker grænsen til ebolaramte DR Congo

Juryen fandt ham torsdag skyldig i 11 af drabene.

Under retssagen blev Neretse citeret for at have opfodret hutuer til at dræbe tutsier under en protest.

- Jeg vil aldrig stoppe med at insistere på, at jeg hverken har planlagt eller taget del i folkedrabet, sagde Neretse tirsdag.

Med macheter, tilspidsede skruetrækkere og spyd blev hundredtusindvis af tutsier dræbt af hutuer i Rwanda i den tidlige sommer 1994.

Sygeplejersker kæmper for at vaccinere folk mod sygdommen, inden det er for sent. Foto: Pamela Tulizo/AFP/Ritzau Scanpix. Krig & katastrofer WHO slår alarm: Verdensomspændende krise

Massakren brød ud, da et fly med den daværende hutu-præsident, Juvenal Habyarimanas, blev skudt ned, netop som det lagde an til landing.

Det skete 6. april 1994 og var det, der for alvor antændte vreden hos hutuerne, der i årtier havde følt sig dårligere behandlet end tutsierne.

Ved morgengry næste dag gik hutuer på gaderne, og i omkring 100 dage stod drab på dagsordenen.

Da det endelig ophørte, flygtede mange af gerningsmændene fra det blodindsmurte land, hvor 800.000 var blevet dræbt.

Siden da er der opstået en søgen efter retfærdighed fra befolkningen.

Samfund Frygtet sygdom brudt ud i millionby

Folkedrabet i 1994 kostede 800.000 mennesker livet i Rwanda. Foto: AFP Krig & katastrofer Mindedag: 800.000 dræbt med hakker og macheter

Politik Norge ønsker international domstol til IS-krigere