Forældre, datter og bedstemor kørt ned og dræbt: Tag afstand!

Den sørgende familie til forældre, datter og bedstemor, der søndag blev kørt ned, opfordrer til at gå imod racisme

Adskillige mennesker har været forbi stedet, hvor den muslimske familie blev ramt, for at vise deres medfølelse. Foto: Carlos Osorio/Reuters/Ritzau Scanpix
Adskillige mennesker har været forbi stedet, hvor den muslimske familie blev ramt, for at vise deres medfølelse. Foto: Carlos Osorio/Reuters/Ritzau Scanpix

Tre generationer i den canadiske familie Afzaal blev med ét dræbt, da en 20-årig mand søndag kørte fire familiemedlemmer ned:

46-årige Salman Afzaal, hans kone Madiha Salman på 44 år. Deres 15-årige datter Yumnah Afzaal og hendes 74-årige bedstemor blev dræbt. Forældrenes niårige søn overlevede og er på hospitalet.

Myndighederne mistænker den 20-årige mand for at have kørt familien ned med vilje.

Det udelukkes heller ikke at sigte ham for terrorisme.

- Der er bevis for, at dette var en planlagt, overlagt handling, og vi tror, at familien var udset på grund af deres muslimske tro, siger kriminalinspektør Paul Waight på et pressemøde.

Tilbage står den sørgende familie og forsøger at råbe op. Få stoppet racismen:

'Den unge mand, der begik denne form for terror var under påvirkning af en gruppe, som han identificerer sig med, og den øvrige del af befolkningen på tage afstand fra dette,' lyder det i en meddelelse fra familien, skriver Reuters.

'Vi bliver nødt til at gå imod had og islamforbi og øge oplysningen i vores samfund og på tværs af politiske skel.'

Men begivenheden trækker spor tilbage til 2017, hvor en mand skød seks muslimer i en moske, og den canadiske premierminister har været ude og fordømme det.