Forslag: Danske havne skal huse amerikanske krigsskibe

Atlantic Council skriver i ny rapport, at USA bør opruste væsentligt i Europa for at forhindre, at Rusland kan lave et overraskelsesangreb. En del af de amerikanske flådestyrker bør have fast base i Danmark, lyder forslaget

Den amerikanske tænketank Atlantic Council foreslår, at US Navy fast udstationere en gruppe destroyere til danske havne, hvorfra de kan patruljere i Østersøen. På billedet her ses destroyeren USS Pinckney i Stillehavet ud for det sydlige Californiens kyst. Foto: Petty Officer 3rd Class Deanna C. Gonzales via AP
Den amerikanske tænketank Atlantic Council foreslår, at US Navy fast udstationere en gruppe destroyere til danske havne, hvorfra de kan patruljere i Østersøen. På billedet her ses destroyeren USS Pinckney i Stillehavet ud for det sydlige Californiens kyst. Foto: Petty Officer 3rd Class Deanna C. Gonzales via AP

Amerikanske krigsskibe med fast base i danske havne kan meget snart blive realiteten, hvis et forslag fra tænketanken Atlantic Council bliver ført ud i livet.

I en ny rapport beskriver den nu pensionerede amerikanske general Philip Breedlove, der er tidligere øverstkommanderende for de allierede NATO-styrker i Europa, samt den amerikanske diplomat Alexander Vershbow, der fra 2012 til 2016 var vicegeneralsekretær i NATO, hvordan Rusland relativt let vil kunne overvinde udstationerede NATO-styrker i Polen og de baltiske lande for herefter at sætte sig på nye landområder, inden militære forstærkninger fra blandt andet USA vil kunne nå frem.

'Den nordlige del af Centraleuropa er blevet fokuspunktet for en konfrontation mellem Vesten og et revisionistisk Rusland. Under præsident Putin er Rusland blevet fast besluttet på at tilbagerulle overenskomsten i kølvandet på Den Kolde Krig - for at forpurre den amerikansk-ledede indsats med at opbygge et samlet, frit og fredeligt Europa og for at underminere den regelbaserede orden, der har sikret sikkerhed i Europa siden Anden Verdenskrig,' står der blandt andet i rapportens indledning.

Som eksempler på Ruslands forsøg på at ryste stabiliteten i regionen nævnes 'Moskvas invasion og den fortsatte besættelse af georgiske og ukrainske territorier, den militære oprustning i Ruslands vestlige militærdistrikt og i Kaliningrad, samt den 'hybride' krigsførelse mod vestlige samfund'.

Tæt på Rusland blærer sig med stealth-fly: 'Bedre end amerikanske fly'

Amerikanerne bruger blandt andet destroyere til at passe på deres store hangarskibe. Billedet her er taget fra destroyeren USS Forrest Sherman, der bevogter hangarskibet USS Harry S. Truman. Foto: US NAVY/MCSN Raymond Maddocks
Amerikanerne bruger blandt andet destroyere til at passe på deres store hangarskibe. Billedet her er taget fra destroyeren USS Forrest Sherman, der bevogter hangarskibet USS Harry S. Truman. Foto: US NAVY/MCSN Raymond Maddocks
 

Slet ikke nok
Allerede i dag har amerikanerne 4400 soldater udstationeret i Polen, mens der i hvert af de baltiske lande er 1200 soldater fra de forskellige NATO-lande. I den forbindelse har Danmark udsendt 200 soldater til Estland.

Idéen er at vise, at Rusland i tilfælde af en invasion ikke kun skal kæmpe mod de lokale styrker, men også mod resten af NATO-landenes styrker.

Men det er slet ikke nok, lyder det i rapporten.

For de udstationerede styrker mangler en overordnet og koordineret plan for kampen, hvis det skulle komme så vidt. Og der mangler efterretningsvæsen, overvågning, rekognoscering, luftforsvar samt artilleri, der kan ramme fjenden på lang afstand.

'Et målrettet russisk konventionelt angreb, særligt hvis det er udført med kort varsel, kunne besejre disse udstationerede NATO- og amerikanske styrker på relativt kort tid, inden forstærkninger kan komme til undsætning,' står der i rapporten.

Atlantic Councils anbefaling er derfor blandt andet, at den amerikanske flåde i danske havne på fast basis bør udstationere såkaldte destroyere, som er hurtigtsejlende krigsskibe bevæbnet med missiler, kanoner og torpedoer. Destroyerne skal så på rutinemæssige patruljer i Østersøen for at vise deres tilstedeværelse over for russerne.

Hvor mange destroyere og hvilke havne, der er tale om, nævnes ikke i rapporten, der er en foreløbig version, hvor hovedkonklusionerne trækkes frem, mens den endelige og mere detaljerede rapport udgives i 2019.

Tæt på USA sender hangarskib mod Arktis: Så vildt er det

'Måske lige i overkanten'
Idéen om amerikanske krigsskibe i danske havne bliver dog ikke mødt med åbne arme i regeringspartiet Venstre.

- Der er ingen tvivl om, at verden har flyttet sig, og det bliver vi selvfølgelig også nødt til at tage højde for. Men at have fast udstationerede destroyere i et farvand som Østersøen er måske lige i overkanten. Der har Atlantic Council måske lige været friske nok, siger Peter Juel-Jensen, der er forsvarsordfører for Venstre.

- Vi står ikke samme sted i dag som i går. Men når verden flytter sig, skal vi sørge for, at vi flytter os med på den rigtige måde. Selvfølgelig skal vi bruge militær afskrækkelse, som Atlantic Council lægger op til, men vi skal også sørge for at pleje dialogen. De to ting, ser vi jo gerne fra dansk side, går hånd i hånd, tilføjer han.

Den amerikanske destroyer USS Ramage ligger i det østlige Middelhav, hvor den overflyves af en helikopter fra det libanesiske forsvar. Billedet er taget i 2010 i forbindelse med eftersøgningen af et nedstyrtet passagerfly. Foto: AP
Den amerikanske destroyer USS Ramage ligger i det østlige Middelhav, hvor den overflyves af en helikopter fra det libanesiske forsvar. Billedet er taget i 2010 i forbindelse med eftersøgningen af et nedstyrtet passagerfly. Foto: AP

Polen betaler del af regningen
Ud over krigsskibene i danske havne, anbefaler Atlantic Council i rapporten et mindre amerikansk flådebidrag i den polske havneby Gdynia.

Rapporten anbefaler derudover blandt meget andet, at USA opgraderer sin nuværende tilstedeværelse i den polske by Poznan til et divisionshovedkvarter, der vil fungere som hovedpunkt, hvis europæiske og amerikanske styrker skal udsendes hurtigt i tilfælde af en krise.

Samtidig bør amerikanerne udbygge landingsbanen i Powidz, bygge større jernbaneanlæg til modtagelse af militært udstyr, bygge en base, der fra 2023 kan danne rammerne om en brigade, samt opstille nye brændstof- og ammunitionsdepoter.

Og det amerikanske flyvevåben bør udstationere flere kampfly i Polen end i dag og samtidig gøre tilstedeværelsen på Miroslawiec Air Base, hvorfra amerikanerne begyndte at flyve med MQ-9 Reaper-droner i maj.

Sådan en militær oprustning er naturligvis ikke gratis, men Polen har tidligere tilbudt at betale to milliarder dollars - altså omkring 13 milliarder kroner - for en mere permanent amerikansk tilstedeværelse i landet. På samme måde kunne, står der i rapporten, de baltiske lande være med til at betale for den øgede militære tilstedeværelse.

De russiske elite-enheder skal have ny finskytte-riffel. Her afprøver den russiske præsident, Vladimir Putin, riflen. Foto: AP/Ritzau Scanpix Tæt på Kapow: Sniper-Putin affyrer russernes nye riffel

Så mange soldater har USA i Europa

 

Selv om Atlantic Council anbefaler USA at styrke sin militære tilstedeværelse i Europa, er det langt fra, fordi amerikanerne ikke allerede er talstærkt tilstede på det europæiske kontinent.

Tyskland: 37.500 soldater

Italien: 12.000 soldater

Storbritannien: 8300 soldater

Polen: 4400 soldater

Spanien: 3200 soldater

Tyrkiet: 2700 soldater

Rumænien: 1000 soldater

Belgien: 900 soldater

Norge: 700 soldater

Kosovo: 675 soldater

Grækenland: 400 soldater

Holland: 400 soldater

Ukraine: 300 soldater

Bulgarien: 300 soldater

Ungarn: 100 soldater

Total: 72.875 soldater

Kilde: Atlantic Council

590 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere