Fotograf: Jeg frøs til is, da jeg så Aylan...

... og så så fotografen Nilufer Demir Aylans bror og mor på samme strand onsdag morgen. Læs hendes beretning her

Den lille druknede dreng Aylan . (Foto: Scanpix/AFP/Nilufer Demir))
Den lille druknede dreng Aylan . (Foto: Scanpix/AFP/Nilufer Demir))
Følg Krig & katastrofer

Nilufer Demir havde gået der mange gange før. Som journalist for det tyrkiske nyhedsbureau Dogan News Agency (DHA) har hun fulgt flygtningesituationen siden 2003. Men onsdag morgen ved sekstiden blev alt forandret.

- Jeg frøs til is, da jeg så ham, lyder reaktionen fra den kvindelige fotograf, som har dokumenteret treårige Aylan Kurdis skæbne for hele verden.

Men den brutale virkelighed over den massive flygtningekrise stoppede ikke ved Aylans røde tshirt, hans blå shorts og de små sko, mens han lå med ansigtet nedad i sandet.

- Vi har tit gået her på stranden igennem de sidste par måneder. Men i går var det anderledes. Vi så først kroppen af en lille ubevægelig dreng. Så så vi hans ældre bror, gengiver Nilufer Demir ifølge Tyrkisk CNN.

Demirs øjne konstaterede hurtigt et en lille krop, der skulle vise sig at være Aylans bror, femårige Galip. Længere henne en kvindekrop, drengens mor, 35-årige Rahan Kurdi.

- Han døde i dag (onsdag, red.). Men han var ikke den eneste dreng, der blev fundet, fortæller Peter Bouckaert, nødhjælpschef og krisekoordinator ved Human Rights Watch om den 3-årige dreng Aylan. (Video: Thea Pedersen)
- Han døde i dag (onsdag, red.). Men han var ikke den eneste dreng, der blev fundet, fortæller Peter Bouckaert, nødhjælpschef og krisekoordinator ved Human Rights Watch om den 3-årige dreng Aylan. (Video: Thea Pedersen)

Desperat nødhjælpschef viser brutale fotos: Vågn op Europa!
Strandtragedie: Dette var familiens drøm

Følte stor sorg
- Jeg følte en stor sorg og tristhed. Jeg bemærkede, han ikke havde nogen redningsvest på. Der var intet, der kunne holde ham ovenvande, forklarer hun i et interview, som DHA har lagt ud på deres hjemmeside.

Alle ønsker at komme i kontakt med den omtalte fotograf, og derfor har hun valgt at formidle historien via sit eget bureau. Her indrømmer hun, at det var tungt for hende, at trykke på udløserknappen, for at dokumentere Aylans skæbne.

- Der var desværre ikke noget, jeg kunne gøre. Andet end mit arbejde. Jeg ville tage et godt billede, gøre mit bedste. Jeg ville reflektere det drama, som disse mennesker har været udsat for.

Billedet af Aylan, som en Human Rights Watch nødhjælpschef også offentliggjorde på sin twitterprofil, er siden i går gået jorden rundt.

- Jeg havde aldrig troet, at billederne ville have så stor en effekt. Men jeg håber, at dette vil ændre tingene efter i dag, siger Nilufer Demir.

'Jeg tog min kone og mine børn i mine arme - men de var alle døde'
Fire anholdt efter treårigs druknedød i Tyrkiet

Aylans far: Jeg tog dem i armene og opdagede de var døde
Tilbage står Aylan Kurdis far, Abdullah Kurdi. Umiddelbart som eneste overlevende fra den syrisk-kurdiske familie, der havde tilbagelagt flugten fra Kobane.

Familien håbede at kunne forenes med familie i Canada, selvom de havde fået afslag på asyl. I stedet blev de en del af mindst 12 flygtninge, der druknede i forsøget på at træde i land på den græske ferieø Kos.

Foran lighuset i Mugla, fortæller han i dag ifølge The Guardian, hvordan kaptajnen af båden de sad i panikkede over høje bølger, sprang i vandet og efterlod Abdullah Kurdi med kontrol over båden.

- Jeg overtog styringen, men bølgerne var så høje og både tippede over. Jeg tog min kone og børn i armene og indså, at de alle var døde, oplyser han til AP.

Nu ønsker han kun at vende hjem til Kobane igen.

- Jeg ønsker bare at se mine børn en sidste gang og blive hos dem for altid.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind