Frankrig: Kvinde i ny IS-video kan være terror-enke

Franske myndigheder undersøger en kvinde, som poserer i ny IS-video

Her ses Hayat Boumeddiene i en lufthavn i Tyrkiet. Billedet blev offentliggjort af tyrkiske myndigheder i januar, hvor Boumeddiene angiveligt flygtede til Syrien.
Her ses Hayat Boumeddiene i en lufthavn i Tyrkiet. Billedet blev offentliggjort af tyrkiske myndigheder i januar, hvor Boumeddiene angiveligt flygtede til Syrien.

Franske myndigheder har mistanke om, at den efterlyste 26-årige franske kvinde Hayat Boumeddiene medvirker i en ny video fra terrororganisationen Islamisk Stat.

Videoen viser IS-krigere, som lovpriser terrorister i Frankrig og opfordrer til flere terrorangreb. Ved siden af de fransk-talende IS-krigere står en kvinde i camouflage-tøj, bevæbnet med en Kalasjnikov.

- Franske myndigheder undersøger, om kvinden kan være Hayat Boumeddiene, siger en kilde til det amerikanske medie CNN.

Se også: Charlie Hebdo 20-dobler antal abonnenter efter massakre

Franske myndigheder mener, at denne kvinde kan være Hayat Boumeddiene.
Franske myndigheder mener, at denne kvinde kan være Hayat Boumeddiene.
 

Hayat Boumeddiene var konen til terroristen Amedy Coulibaly. Parret var 'gift' under en religiøs ceremoni, og ægteskabet er ikke anderkendt ifølge fransk lovgivning.

Amedy Coulibaly tog gidsler i et jødisk supermarked i Paris, efter angrebet på det franske satiremagasin Charlie Hebdo i begyndelsen af januar. Amedy Coulibaly dræbte fire personer inden han selv blev dræbt under en antiterroraktion.

Coulibaly filmede sin kyniske henrettelse i et jødisk supermarked den 9. januar. (Foto: Bestimage) 112 - 31. jan. 2015 - kl. 13:02 Medie: Paris-terrorist filmede henrettelser

Et ældre privatfoto af Hayat Boumeddiene sammen med terroristen Amedy Coulibaly.
Et ældre privatfoto af Hayat Boumeddiene sammen med terroristen Amedy Coulibaly.
 

26-årige Hayat Boumeddiene har været efterlyst siden angrebene, men flygtede angiveligt allerede ud af Frankrig 2. januar. Her rejse hun fra Paris til Madrid og videre til Istanbul i Tyrkiet, hvor hun ankom samme dag, som hendes mand blev dræbt i Paris.

13. januar offentliggjorde tyrkiske myndigheder billeder af kvinden, som nu angiveligt befinder sig i Syrien, hvor Islamisk Stat har sit hovedkvarter.

- Hun krydsede grænsen til Syrien 8. januar. Det kan vi slå fast ud fra telefonlogning, sagde den tyrkiske udenrigsminister Mevlut Cavusoglu til det tyrkiske nyhedsbureau Anatolia i januar.

Se også: Europarådet opfordrer til forsat brug af satire og humor

(Foto: AP)
(Foto: AP)
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere