Holland er tirsdag morgen vågnet op til en frygtelig ulykke
I nat er adskillige personer kommet alvorligt til skadet, efter at et passagertog med mindst 50 mennesker om bord blev afsporet i det sydlige Holland.
Det oplyser det lokale beredskab tidligt tirsdag ifølge det hollandske nyhedsbureau ANP. Det er fortsat uklart, hvad der helt præcist er sket, men billeder fra stedet viser, hvordan toget er stødt sammen med en stor kran, der stod placeret på togbanen.
Oprindelig blev det oplyst, at toget blev afsporet som følge af en kollision med et fragttog, men senere har myndighederne ændret årsagen til, at toget ramte noget entreprenørudstyr på sporet.
Det er bekræftet, at en person har mistet livet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Brand
Det er de to forreste vogne i passagertoget, som er blevet afsporet.
Efterfølgende er en brand brudt ud i mindst én vogn.
Beredskabet er til stede ved ulykken i byen Voorschoten, som ligger mellem Haag og hovedstaden Amsterdam.
Det er uklart, præcis hvornår ulykken skete.
Hollands statslige togselskab skriver tirsdag morgen på det sociale medie Twitter, at tog mellem byen Leiden og dele af Haag er blevet aflyst som følge af kollisionen.