Frygter vulkan: Stillehavsø beordret totalt evakueret

Myndighederne i Vanuatu har beordret, at alle skal forlade øen Ambae

Myndighederne frygter, at vulkanen Lombenben snart går i et kraftigt udbrud. Foto: New Zealand Defense Force via AP
Myndighederne frygter, at vulkanen Lombenben snart går i et kraftigt udbrud. Foto: New Zealand Defense Force via AP

En vulkan har de seneste dage rumlet på øen Ambae i stillehavsnationen Vanuatu, og myndighederne vælger derfor nu ikke at tage nogen chancer.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge regeringens talsmand Hilaire Bule, har landets ministre mødtes torsdag, og her har man besluttet, at man ikke ville risikere omkomne ved et vulkanudbrud, hvorfor alle øens 11.000 beboere er blevet beordret til at forlade deres hjem.

I weekenden blev vulkanen Lombenbens aktivitet målt til såkaldt niveau fire, og mandag blev der erklæret nødsituation på øen. I første omgang blev beboere tæt på vulkanen flyttet til andre dele af øen, men nu har man altså besluttet at rømme øen fuldstændig for mennesker.

Beboerne fra øen vil blive flyttet til nærliggende øer, hvor de vil blive indlogeret i regeringsbygninger eller midlertidige lejre.

Øen Ambae er meget karakteristisk, idet den praktisk talt kun består af vulkanen Lombenben, som er en enorm såkaldt skjold-vulkan, der i alt rager næsten 1500 op i luften. Selvom vulkanens krater kun består af øer, er vulkanen meget aktiv. Vulkanen var senest i et større udbrud i 2005, hvor halvdelen af øens befolkning måtte forflyttes. Denne gang frygter man dog et endnu større udbrud.

Stillehavsstaten Vanuatu har i alt omkring 270.000 indbyggere og ligger omkring 2000 kilometer øst for Australien.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen