Gav fuckfinger til Rusland: Kø-kaos foran postkontor i Kiev

Ukrainere hylder den soldat, der på iskold facon nægtede at overgive sig, med en overraskende gestus

En lokal indbygger viser de eftertragtede frimærker, som hylder den ukrainske soldat. Foto: Fadel Senna/Ritzau Scanpix
En lokal indbygger viser de eftertragtede frimærker, som hylder den ukrainske soldat. Foto: Fadel Senna/Ritzau Scanpix
Følg Krig & katastrofer

Det gik verden rundt, da en ukrainsk soldat bad et russisk krigsskib om at 'gå ad helvede til'.

Få dage inde i krigen kunne Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, nemlig oplyse, at øen Zmiinyi også kendt som Slangeøen var blevet erobret af russiske styrker.

Zelenskij lovede efterfølgende i en tale, at øens forsvarende soldater ville blive tildelt tapperhedsmedaljer. Især én af dem trækker disse dage mange ukrainere til et postkontor i det centrale Kiev.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

 

Hør soldatens sidste ord til det russiske krigsskib

Lange køer
Her står de mange ukrainere fra hovedstaden nemlig i timelange køer for at erhverve sig et frimærke med et billede af den selvsamme soldat, som nægtede at overgive sig på Slangeøen.

På frimærket ses den modige soldat give en såkaldt 'fuckfinger' til det russiske krigsskib.

'Seks timer lange køer foran postkontoret i det centrale Kiev. Det mest eftertragtede frimærke nogensinde', skriver The Guardian-journalist Luke Harding til et billede, som han har delt på Twitter.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Vandt afstemning
Frimærket er blevet valgt ved en afstemning, og billedet trækker altså tråde tilbage til starten af krigen.

Nærmere sagt på Slangeøen vest for Krim-halvøen, hvor en gruppe ukrainske soldater nægtede at overgive sig til et russisk krigsskib.

I stedet havde den soldat, der håndterede radioen, en klokkeklar besked til Rusland, da han og resten af soldaterne blev beordret om at overgive sig:

- Russian warship, go fuck yourself (Russisk krigsskib, gå ad helvede til, red.).

Ifølge The Independent blev de ukrainske soldater på øen efterfølgende taget til fange, da de løb tør for ammunition.

De er efterfølgende blevet frigivet i en fangeudveksling. Roman Hrybov, som soldaten hedder, blev blandt andre herefter hyldet af Zelenskij på præsidentkontoret 28. marts, hvor han modtog sin medalje, skriver The Guardian.

Rusland begyndte sin invasion af Ukraine 24. februar, og den fortsætter stadig. Sidenhen er massevis af ukrainske byer blevet bombet. Mandag har Rusland sat gang i endnu et omfattende angreb.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+