Gazprom stopper for gas gennem rørledning i Polen

Efter russiske sanktioner mod vestlige selskaber stopper Gazprom med at sende gas via rørledning i Polen

Foto: AP/Jens Meyer
Foto: AP/Jens Meyer
Følg Krig & katastrofer

Det russiske energiselskab Gazprom holder inde med at sende gas via en rørledning - Yamal-rørledningen - gennem Polen.

Det oplyser selskabet torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det skyldes russiske sanktioner mod vestlige selskaber.

- Et forbud mod transaktioner og betalinger til selskaber, der er ramt af sanktioner, er blevet indført, skriver Gazprom i en udtalelse.

- For Gazprom betyder det et forbud mod brug af rørledningen, der er ejet af Europol GAZ, til at transportere russisk gas gennem Polen.

Europol GAZ ejer den polske del af den 684 kilometer lange Yamal-rørledning.

Rørledningen kan transportere op mod 33 milliarder kubikmeter gas fra områder på den russiske Jamal-halvø og det vestlige Sibirien gennem Hviderusland og Polen til Tyskland. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I slutningen af april meddelte energigiganten Gazprom, at Polen og Bulgarien ikke længere ville få leveret gas fra rørledningen.

Dengang skyldtes det, at de to lande ikke ville betale for gassen i rubler.

I Tyskland er der torsdag ikke panik over Gazproms seneste udmelding.

- Der er stort set ikke blevet sendt noget gas gennem denne rørledning til Tyskland i flere uger, siger en talsmand fra Tysklands energitilsyn.

- Den største andel af gassen blev sendt til Polen, lyder det.

Tysklands klimaminister, Anna Moskwa, siger torsdag, at Polen også vil kunne klare sig uden forsyning fra Yamal-rørledningen. Det skriver Reuters.

Gazprom er et russisk statsejet energiselskab. Det har monopol på den russiske eksport gennem naturgasledninger.

Rusland meddelte onsdag aften, at man havde indført sanktioner mod over 30 energiselskaber fra EU, USA og Singapore. Det var en reaktion på vestlige sanktioner mod Rusland, lød det i et dekret fra den russiske regering.

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+