Annonce:
Annonce:

Germanwings-tragedie: Nu flyves ofrene hjem i kiste

Ligene af 16 gymnasielever er på vej hjem til deres forældre

Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Efter næsten tre måneders ventetid vil familierne til ofrene for Germanwings-tragedien kunne sætte et lille punktum midt i sorgen.

Det tyske luftfartsselskab Lufthansa har tirsdag sendt de første 44 lig hjem med transportfly fra Marseilles i Frankrig til Düsseldorf i Tyskland.

150 passagerer og besætningsmedlemmer mistede livet 24. marts, da andenpilot Andreas Lubitz låste sig alene inde i cockpittet og styrede flyet ind i et bjerg i de sydfranske alper.

- Familierne kan stadig ikke forstå det. De magter ikke at erkende, at deres børn er døde, siger Elmar Giemulla, der er advokat for 34 familier, der blev berørt af tragedien.

- Det bliver brutalt, når de ser kisterne, men det er nødvendigt, for de har brug for at komme videre, og det er kun muligt, hvis de accepterer, at deres børn er døde, siger advokaten til Associated Press.

Annonce:

Fly-rædslerne fortsætter: Pårørende må vente på at få ligrester hjem

Giemullas klienter tæller blandt andre forældrene til 16 elever på et gymnasium i Haltern, der var på vej hjem til Tyskland fra et skoleophold i Barcelona.

- Nu, når kisterne vender hjem, så vil forældrene forstå: Dette er virkeligheden. Det er et faktum – ikke kun en nyhedsudsendelse, siger han.

Pårørende vil onsdag få mulighed for at se kisterne i en hangar i Düsseldorf. En konvoj af rustvogne vil derefter rulle af sted mod Haltern, hvor de skal begraves.

Alle Germanwings-ofre er identificeret

Ofrene for tragedien stammer fra 19 forskellige nationer, herunder den danske ingeniør Søren Berg, og de vil blive sendt til deres hjemlande i de kommende uger. Halvdelen af ofrene var tyskere, mens 47 personer kom fra Spanien.

Annonce:

Hjemsendelsen af ligene er mulig efter et omfattende retsmedicinsk detektivarbejde for at identificere de mange, små ligdele, der var spredt ud over et stort område ved nedstyrtningsstedet.

Anklagermyndighederne i Frankrig og Tyskland mener, at andenpilot Andreas Lubitz med vilje fløj Airbus A320-flyet ind i en bjergside.

Efterforskningen tyder på, at han længe havde skjult sine psykiske problemer over for sin arbejdsgiver.

Kisterne bliver lastet om bord på et Lufthansa-fly. (Foto: AP)
Kisterne bliver lastet om bord på et Lufthansa-fly. (Foto: AP)

Ligdele blev spredt ud over et større område i de sydfranske alper. (Foto: AP)
Ligdele blev spredt ud over et større område i de sydfranske alper. (Foto: AP)
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mærsk har et rekordstort overskud, men betaler kun fire procent i skat. Ekstremt absurd

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: