Gidseldrama i Belgien er slut

Fire bevæbnede mænd trængte mandag ind i en lejlighed i den belgiske by Gent og tog et mandligt gidsel

Følg Krig & katastrofer

Opdatering klokken 14.48: Belgisk politi har stormet lejligheden i den belgiske by Gent, hvor en person har været holdt som gidsel siden i morges. Personen har det efter omstændighederne godt, lyder meldingen. Politiet oplyser ifølge Sky News, at tre personer er anholdt.

--- --- ---

Alt imens et gidseldrama udspiller sig i den australske storby Sydney, har en belgisk by fået sit eget at se til.

I byen Gent i den nordlige del af landet er fire bevæbnede mænd trængt ind i en lejlighed, hvor de har taget en mand som gidsel, skriver flere medier.

- De er i bygningen, men det er uklart, hvad der sker derinde, siger en lokal politimand ifølge BBC.

Et større område er blevet afspærret, og samtidig har myndighederne opfordret beboere i nærheden til at blive inden døre, mens politiaktionen står på.

Lederen af politiet i Gent siger til lokale medier, at myndighederne har kontrol over situationen, hvor omkring 30 mænd fra politiets specialstyrke er sat ind.

Gidseldrama i Belgien. (Polfoto)
Gidseldrama i Belgien. (Polfoto)

Der er endnu ingen forlydender om motivet for gidseltagningen. Der er dog ikke umiddelbart mistanke om terrorisme, og der gisnes ikke i sammenhæng mellem episoderne i Belgien og Australien.

- Det er ikke den samme type hændelse som den i Sydney, fastslår en talsmand for den lokale anklagemyndighed.

Ifølge belgisk tv er gidseldramaet ikke det første, politiet er blevet kaldt ud til i den belgiske by i år.

Den 23. oktober forskansede en mand sig på øverste etage i en anden beboelsesejendom med et gidsel. Den episode havde dog heller ikke forbindelse til terror, men drejede sig derimod om et økonomisk udestående mellem de to personer.

Ekstra Bladet følger sagen...

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind